Tilbehør

Opskrift på stikkelsbærkompot

Stikkelsbærkompot er supersimpelt at lave, og det kan både bruges til desserter og som tilbehør til stegt fisk – få opskriften her!
af Marianne Kastberg. 14.07.2009 Foto: Martin Tanggaard.

Ingredienser

  • 500 g stikkelsbær
  • 1 spsk citronsaft
  • 150 g rørsukker
  • Evt. 1 spsk hyldeblomster

Sådan laver du stikkelsbærkompot

  1. Kom stikkelsbær i en gryde sammen med citronsaft og rørsukker. Bring det langsomt i kog under låg.
  2. Drys eventuelt hyldeblomster i, og lad det simre til en kompot, cirka 5 minutter.
  3. Server med fløde, på græsk yoghurt, i trifli med makroner, med vaniljeis eller til pandekager.

TIP: I stedet for hyldeblomster kan du koge bærrene med en kanelstang eller en stang vanilje. Eller kog kompotten uden hyldeblomster og med lidt mindre sukker, og brug den som tilbehør i det salte køkken. Stikkelsbærkompot er forrygende til stegt fisk, for eksempel makrel og sandart eller til en svinekotelet