Sparetips til en billigere hverdag

Vil du gerne blive bedre til at spare i din hverdag? Her får du gode råd til, hvordan du kan leve for det halve og få en billigere livsstil. 

For at få det bedste overblik over unødvendige udgifter, er det en god idé at starte med at lægge et husholdningsbudget. 

Mad

Skriv en indkøbsliste
Sørg for at lave en indkøbsliste når du skal handle - prøv at gør det til en konkurrence med dig selv om kun at købe dét, der står på listen. Så undgår du impulskøb og sparer nemme penge. Se vores indkøbsliste med råvarer til en ugentlig madplan her. 

Kig tilbudsaviser
Det kan godt svare sig at være en tilbudsjæger. Hold øje med gode tilbud i supermarkederne og lav din madplan efter, hvilke varer der er på tilbud. Find din aktuelle tilbudsavis.

Lav madpakker
Kantiner er en evig pengerøver, så hav derfor altid en lækker madpakke med på arbejde. Hvis du lige nu betaler 500 kr./mdr. til kantinen på din arbejdsplads, kan du spare 6.000 kr. ved at have madpakke med det næste år.   

Find de nedsatte varer
De fleste supermarkeder har en hylde i køledesken med madvarer, der nærmer sig udløbsdatoen. Her kan man gøre gode fund og spare en del penge på madvarer, som intet fejler. 

Lav en madplan
En ugentlig madplan gør det både nemmere og billigere for dig selv i hverdagen. Vi har sammensat en lækker og billig madplan for 20 kr. pr. person om dagen, og gjort det nemt for dig at komme i gang. Se den her.

hjemmet / haven

Lav en urtehave
Krydderurter er dyre at købe ind gang på gang, og hvis du ofte bruger urter til madlavnigen, er det en god idé, at lave din egen lille urtehave. Lav et grønt hjørne med urter på altanen eller terrassen.   

Drop tørrerumbleren
Her kan der være mange penge at spare, hvis du dropper tørretumbleren og lader tøjet lufttøre. Hvis du vasker ca. 7 kg tøj 3 gange om ugen, og lader det lufttøre i stedet for tørretumble, kan det spare husstanden for op til 1.239 kr. om året. Regn selv ud, hvor meget din husstand kan spare her.

Kilde: Bolius.

Genbrug regnvand
Vi bor i land, hvor der ikke er langt mellem regnbyerne, og man kan derfor samle meget regnvand på kort tid. Sæt en regnvandsbeholder op i din have og brug fx. regnvandet til at vaske bil, vande planter og tøjvask. Læs mere om, hvordan du må genbruge regnvand her.  

Køb genbrug
Det er både klogt, ansvarligt og i øjeblikket også moderne, at købe genbrug. Sidste år har 80 % af danske børnefamilier solgt eller købt en vare, og det er der god grund til. Man kan nemlig spare store summer ved at købe brugt tøj, cykler, møbler osv. Det kan sagtens svare sig, at bruge tid på at finde de gode genbrugssteder. 

Kilde: Genbrugsindekset. 

abonnementer 

Streamingstjenester 
Tag et gennemtjek af, hvilke streamingstjenester, du betaler til og vurdér om det er pengene værd. Ofte betaler vi en overpris for at have adgang til tjenester, som vi sjældent bruger. 

Mobilabonnement
Har du det billigste teleselskab eller kan du få mere for pengene et andet sted? Mobilabonnement er et fast udgift og der kan derfor være en god økonomisk gevinst ved at finde den billigste udbyder. Sammenlign mobilabonnementerne, og find det billigste. 

TV 
Hvilken TV-pakke har du? Prøv at gennemgå dine kanaler og notér ned, hvilke kanaler du ser på én uge. Ofte ser vi kun få kanaler, og det kan derfor være spild af penge at betale for en stor TV-pakke. Især hvis du også betaler for streamingstjenester. Vær opmærksom på, at du ikke betaler for de samme kanaler og tjenester to gange. 

Forsikring
Det er vigtigt at have de rigtige forsikringer, og denne udgift kan derfor ikke spares fuldstændig væk. Men den kan gøres billigere. Det er en god idé jævnligt at tjekke om der er bedre og billigere forsikringer at få hos et andet selskab. Gennemgå også din forsikring for at se om du betaler for en dækning, du ikke længere har brug for. Hvis du har en kaskoforsikring på en gammel bil, kan du overveje at opsige den. Kaskoforsikring kan ikke betale sig, hvis bilen ikke er meget værd mere. 

Meld dig ud af fitness
Fitnessabonnementer er for mange en enorm pengesluger. Så drop den unødvendige udgift og dyrk motion i naturen i stedet for. Udendørs motion er gratis og har oven i købet masser af fordele, som har en langt større positiv effekt på vores generelle sundhed. 

Kilde: Hanna Tómasdóttir, sundhedsekspert

TRANSPORT

Brug offentlig transport
Lad bilen stå i garagen og benyt dig af offentlig transport i stedet for. Ofte er det lige så hurtigt og du slipper for at tænke på parkering. De penge du sparer, er penge direkte i banken.  

Start cyklen op
Gør det til en vane at cykle på arbejde i stedet for at køre. Det er gratis og giver oven i købet god motion.