Det skal du vide om arv

Når en person dør, skal arven fordeles. Når der skal fordeles arv, kan det ske på to måder; ved testamente eller ved arvelov. Eksisterer der ikke et testamente, er det arveloven der bestemmer, hvordan arven fordeles.

 

Hvem arver ifølge arveloven?

Arveloven deler efterladte op i arveklasser. Ifølge arveloven er der tre arveklasser.

Første arveklasse består af ægtefælle og livsarvinger. Anden arveklasse består af forældre, søskende og deres børn. Tredje arveklasse omfatter slægtsarvinger. Arv bliver fordelt efter hver klasse og indenfor hver klasse er der regler for fordelingen.

Arveregler for ægtefælle og børn – første arveklasse

Første arveklasse omhandler ægtefælle og livsarvinger. Livsarvinger er børn, børnebørn og oldebørn. Adoptivbørn gælder også som livsarvinger.

Særbørn er ikke livsarvinger

Særbørn, stedbørn eller papbørn er ikke kategoriseret som livsarvinger. Særbørn arver kun efter biologiske forældre. Er man en sammenbragt familie med både fællesbørn og særbørn, og ønsker man at arven skal fordeles lige mellem alle børn, skal man lave et testamente. Uden et testamente bliver arven fordelt efter den biologiske forældre.  

Efterlader den afdøde både ægtefælle og livsarvinger, vil arven blive fordelt lige mellem de to. Det betyder, at en ægtefælle arver 50% af arve,n mens livsarvinger arver de resterende 50%. Er der flere livsarvinger skal de dele de 50% ligeligt mellem sig.

Arveregler for søskende og forældre – anden arveklasse

Efterlader den afdøde hverken ægtefælle eller livsarvinger, går arven videre til anden arveklasse. Anden arveklasse er i første række forældre, og herefter kommer søskende samt deres børn.
Er den afdødes forældre i live arver de alt.

Arven bliver ligeligt fordelt mellem forældrerne hver især, så mor arver 50%, og det gør far også. Er forældrene ikke i live, går arven til den afdødes søskende. Ligeså hvis der kun er én forælder i live går den ene halvdel til dennes livsarvinger, den afdødes søskende. Er hverken forældre eller søskende i live, går arven til den afdødes nevøer og niecer.

Arveregler for slægtsarvinger – tredje arveklasse

Efterlader den afdøde hverken ægtefæller, forældre, søskende eller livsarvinger, går arven til arvinger i tredje arveklasse.

Tredje arveklasse omfatter slægtsarvinger. Disse er bedsteforældre samt deres børn, den afdødes moster, faster og onkel, men inkluderer ikke deres børn (afdødes fætre og kusiner).

Bedsteforældre vil arve ligeligt så mormor, morfar, farmor og farfar hver får 25% af arven. Hvis en af bedsteforældrene ikke er i live, vil deres del af arven gå til deres livsarvinger. 

Hvis den afdøde ikke efterlader nogle fra de tre arveklasser vil den afdødes arv gå til staten.

Arveregler for samlevende

Efterlader den afdøde en samlevende, der ikke er en ægtefælle, arver denne ikke noget ifølge arveloven. 
Denne regel er gældende uanset, hvor længe man har været samlevende. Har man som samlevende fællesbørn er det børnene, der arver det hele fra den afdøde. Er der ingen fællesbørn, vil arven gå til den afdødes forældre.

Vil man sikre arv til en samlevende skal der skrives et testamente.

Arveregler for tvangsarv

Laver man et testamente kan man bestemme meget omkring ens arv, men ikke alt. Ifølge arveloven er der såkaldte tvangsarvinger, personer der ikke kan gøres arveløs. Man er derfor tvunget til at give arv til disse personer.
Tvangsarv tildeles den afdødes ægtefælle og livsarvinger.

Tvangsarv er 25% af den arv, som arvingen er berettiget til ifølge arveloven.
Står en livsarving til at arve 100.000 kr. ifølge arveloven, kan man med et testamente begrænse arvingen til 25.000 kr. men ikke gøre personen fuldstændig arveløse grundet deres ret til arv via tvangsarv-reglen.

Arveregler ved uskiftet bo

Uskiftet bo er kun aktuelt for ægtefæller med formuefællesskab og særbørn eller fællesbørn. Uskiftet bo er en måde at udskyde fordeling af arv til f.eks. livsarvinger.

Det kan være en fordel at sidde i uskiftet bo, hvis ens formuefællesskab er i den fælles bolig. Her vil man normalt, ifølge arveloven være nødsaget til at udbetale arv til livsarvinger efter dødsfald, og måske skulle sælge boligen. Sidder man i uskiftet bo får den længstlevende ægtefælle rådighed over den fælles formue indtil denne dør. Herefter kan livsarvinger få deres arv. Læs mere om uskiftet bo her.

 

Regler om arveafgift

Arveafgift eller boafgift som det officielt hedder, skal betales, når man arver. Procenten er forskellige afhængig af typen af arving.

  • Ægtefælle betaler 0% i boafgift.
  • Nær familie betaler 15% i boafgift. Nær familie inkluderer børn, forældre og børnebørn.
    Det kan også inkludere stedbørn og samlevende dog med visse forbehold. Stedbørn skal have boet sammen med afdøde i sammenhængende fem år, med start inden barnet fyldte 15 år. Samlevende skal have boet sammen med afdøde i mindst to år på samme folkeregisteradresse. Opfyldes disse forbehold ikke, falder stedbørn og samlevende under andre arvinger.
  • Andre arvinger betaler 15% af det beløb der overstiger bundfradraget plus 25% af det resterende beløb. Andre arvinger er alle der ikke falder under ægtefælle eller nær familie.

Bundfradraget bliver normalt justeret den 1. januar hvert år og kan findes hos Skat.

Regler om særeje

Vil man sikre at livsarvinger beholder den tildelte arv ved en skilsmisse, er man nødsaget til at lave testamente, der specificerer særeje. Arver man kun ved arvelov har en partner ret til at gøre krav på denne arv ved skilsmisse. Der findes forskellige former for særeje - dem kan du læse mere om her.

Spørgsmål om arv

  • Har du spørgsmål om arv eller testamente er det en god idé at kontakte fagspecifikke personer.
  • Kontakt dinarv.dk hvis du har spørgsmål om arv og testamente.
  • Hos borger.dk kan du også læse mere om regler ved arv, og hvad du skal være opmærksom på.
  • Ved Ret og Råd Advokater kan du komme i kontakt med en arveretsadvokat, der kan hjælpe dig.