Hegn i skel – hvad er reglerne?

Godt naboskab er guld værd. Foruden hyggesnakke over hækken kan en rar nabo være behjælpelig med at tømme postkassen og vande haven, når du er på ferie, eller låne dig en kop sukker, når du er i bekneb. Desværre oplever en del danskere, at det gode naboskab bliver ødelagt på grund af uenigheder om noget så simpelt som hækkeklipning. Og ofte blot fordi man på forhånd ikke har fået forventningsafstemt, hvor høj eller lav hækken skal være. 
 

Kend reglerne i hegnsloven

Du kan undgå mange af de kedelige nabostridigheder ved først og fremmest at tale med din nabo ansigt til ansigt, inden du kaster dig ud i at bygge et højt stakit, klippe hækken kort eller andre projekter, der kan være en mulig gene for naboen. Så længe du og din nabo er enige, behøver I nemlig ikke som udgangspunkt at følge hegnsloven. 
 
Bliver I alligevel uenige, er det stadig godt at være lydhør over for din nabos ønsker for fredens skyld, men ellers er det klogt at kende de vigtigste regler for hegn i skel. 
 

Tjek kommunens og grundejerforeningens regler

I princippet kan to grundejere frit aftale, hvilken hæk eller hvilket plankeværk de vil have i skellet mellem to grunde. Hegnslovens regler anvendes nemlig kun, hvis I ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse. Kommunen kan dog have fastsat retningslinjer for, hvordan et hegn må se ud i bestemte områder, så det er altid smart at tjekke lokalplanerne i din kommune. Ligeledes er det smart at kende holdningen i din grundejerforening, inden du og naboen fx skifter ligusterhækken ud med et pigtrådshegn.
 

Hvad er et fælleshegn?

Ifølge hegnsloven er et fælleshegn en tydelig adskillelse mellem to grunde, og det skal stå i selve skellet. Det kan enten være et fast hegn – fx et trådhegn, et plankeværk eller en mur – eller et levende hegn – typisk en liguster- eller bøgehæk. En sammenvokset række af mindst 4 ensartede træer kan også være et hegn. 
 
Levende hegn må ikke være giftige planter eller planter, der kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme. 
 
Der bliver i hegnsloven lagt vægt på, at man har krav på et hegn i skellet, og at det skal passe ind i omgivelserne, skaber læ og beskytte mod indkig.
 
Begge naboer er forpligtede til at deltage i arbejdet med at klippe hækken eller sætte plankeværket/hegnet op, ligesom man ligeligt skal dele udgifterne ved nyetablering af hæk, hegn eller plankeværk – medmindre man bliver enige om en anden løsning. Fx at den ene nabo udfører arbejdet, og den anden betaler udgifterne. Hvis den ene nabo ønsker et dyrere hegn end den anden, kan man også godt beslutte, at den ene part betaler mere end den anden. 
 

Hvad er eget hegn?

Eget hegn vælger nogle husejere, hvis de fx ikke ønsker, at naboen kan kigge igennem hækken, og derfor opfører et plankeværk foran den. Eller hvis man omvendt vil have grøn beplantning foran et kedeligt plankeværk i skellet. 
 
Eget hegn er ifølge hegnsloven et hegn, der står op til 1,75 m fra fælleshegnet/skellet ind til naboen. Det må have samme højde som det fælles hegn plus afstanden til dette. Hvis det fælleshegn fx er 1,9 meter højt, og dit eget hegn står 1 meter fra skellet, må dit eget hegn altså være 2,9 meter højt. 
 
Du skal selv betale udgifterne til eget hegn. Desuden må det ikke genere fælleshegnet, så man ikke kan vedligeholde det – fx klippe hækken eller male plankeværket. 
 

Skel ud til veje og stier

Hvis din grund ligger ud mod en offentlig vej eller sti, må du selv bestemme, hvilken slags hegn, du vil have. Tjek dog altid kommunens lokalplan. Du skal selv betale udgifterne til evt. ændringer af det eksisterende hegn, og så er reglen, at det skal det passe til omgivelserne.
 
Hække og andre levende hegn skal holde sig inden for skellinjen. Vokser der fx lange grene ud fra hækken mod en offentlig sti, må du i gang med hækkesaksen. Det levende hegn må heller ikke spærre for udsynet i et sving eller vejkryds. 
 

Hvor højt må et hegn være?

Som udgangspunkt må du og din nabo selv bestemme, hvor høj hækken eller plankeværket imellem jer skal være. Hvis I ikke kan blive enige, skal højden fastsættes til mellem 1,8 og 2 meter. Det samme gælder hegnet ud mod en offentlig vej. På landet kan fælleshegnet, som typisk er træer, dog være 5 meter højt.
 
Skråner grunden, så hækken er lav på den ene side og høj på den anden side, er det vigtigt at få talt med naboen, så I kan finde en løsning, der til fredsstiller jer begge. Ellers må I skrive til kommunen, som sender et hegnssyn ud, der kan præcisere, hvorfra hækken skal måles. Et hegnssyn koster knap 2.000 kr., og det er oftest den nabo, der ikke får ret, som må betale regningen. 
 

Andre former for hegn

Det er ganske almindeligt, at drivhuse, carporte, redskabsskure eller lignende udgør en del af fælleshegnet ind mod naboen, og de må de som udgangspunkt også gerne. Bygninger i skel må bare ikke være mere end 2,5 meter høje og 12 meter lange. 
Ud mod offentlige veje og stier må havelåger, porte og led kun kunne åbnes indad mod haven, så de ikke genrer de forbipasserende. 
 

Hvad med træer, der skygger?

Høje træer kan kaste skygge i naboens have, og det kan være ganske generende. Men står træerne inde på grunden og ikke ved skellet, er de ikke omfattet af hegnslovens regler.
 
Det er derimod grene, der vokser igennem hækken eller er farlige for naboejendommen. Grene, der hænger så lavt ind over naboens grund, at det er umuligt at komme rundt med havemaskiner, er også omfattet hegnsloven. Hvis du oplever disse gener, må du gerne klippe grenene af i skellinjen.