Flagregler for flagstang

En flagstang med et vejrende Dannebrog er et hyggeligt indslag i haven, sommerhuset eller kolonihaven. Er du ny husejer melder spørgsmålet om de danske flagregler sig dog hurtigt. For hvornår skal flaget hejses og tages ned? Og hvilke flag må man benytte på sin flagstang? Vi har forsøgt at samle svarene på de mest almindelig spørgsmål her:
 

Flagregler – hvilke gælder i Danmark?

Der er ingen officielle, danske flagregler. Som privatperson må du faktisk flage, så ofte du vil, men til gengæld har vi faste traditioner for flagning i haven, og det er god skik at følge disse uskrevne regler:
 
Hejs først flaget ved solopgang – dog ikke før kl. 8. Benyt et pænt flag, som ikke har huller eller er meget falmet. Du må ikke benytte et splitflag, der er forbeholdt statslige institutioner, men kun det klassiske, rektangulære stutflag. Flaget må ikke røre jorden og skal hejses stille og roligt op, mens du vender fronten mod flaget. Dette gøres af respekt for Dannebrog. Hejs flaget helt til tops.
 
Hejs kun ét flag på en flagstang. De fleste flager med Dannebrog, men det er også tilladt at benytte det grønlandske, færøske, islandske, svenske, norske, finske og ålandske flag samt FN- og EU-flag. Du må også gerne hejse et regnbueflag, sørøverflag, prinsesseflag, flag fra din private virksomhed eller lignende, hvis du fx vil markere en mærkedag eller fødselsdag. Flaget må blot ikke krænke Danmarks suverænitet, og derfor skal du søge polititilladelse, hvis du vil hejse et flag fra et andet land end de tilladte.
 
Tag altid flaget ned ved solnedgang. Hvis du flager senere, flager du for fanden, siges det. Heller ikke, når flaget hales ned, må det røre jorden. 
Lad aldrig din flagstang stå tom. Mange flager kun om sommeren eller ved særlige lejligheder, men faktisk bør du hejse en dannebrogsstander eller -vimpel, når flaget ikke er oppe. 
 
Hvis dit flag er slidt op, må det ikke smides i skraldespanden, men skal derimod brændes. Er det ikke muligt selv at brænde det, kan du pakke flaget ind i en pose, og lægge den i skraldespanden. Så bliver flaget brændt på forbrændingsanstalten.
 

Hvornår må man flage på halv stang?

Selvom de fleste kun flager ved festlige lejligheder, kan man også have brug for at markere sin sorg ved hjælp af flaget – dvs. flage på halvt ved dødsfald, bisættelser og begravelser samt på langfredag og den 9. april. Også her er der traditioner for brug af flaget: 
 
Hejs først flaget helt til tops, og lad det vejre et par sekunder. Herefter haler du det ned, indtil flagets underkant er ud for flagstangens midte. Du må stadig først hejse ved solopgang og tage flaget ned ved solnedgang.
 
Ved dødsfald samt langfredag kan du flage på halvt hele dagen. Ved bisættelser og begravelser flager du på halv stang, indtil ceremonien er overstået. Herefter flager du på normal vis. Danmarks besættelse den 9. april markeres ved at flage på halvt indtil kl. 12, hvorefter flaget hejses til tops.  
 

Hvad er de officielle flagdage?

I din egen have kan du flage, alt det du vil. Der findes dog officielle flagdage, hvor der altid bliver flaget på busser, på Christiansborg og foran offentlige bygninger. Flagdagene omfatter fødselsdage i kongehuset, helligdage og nationale mærkedage, som er:

Nytårsdag den 1. januar.

Kronprinsesse Marys fødselsdag den 5. februar.

Prinsesse Maries fødselsdag den 6. februar.

Langfredag (halv stang hele dagen).

Påskedag.

Danmarks besættelse den 9. april (halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang).

Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april.

Prinsesse Benediktes fødselsdag den 29. april.

Danmarks befrielse den 5. maj.

Kristihimmelfartsdag.

Kronprins Frederiks fødselsdag den 26. maj.

Pinsedag.

Grundlovsdag den 5. juni.

Prins Joachims fødselsdag den 7. juni.

Valdemarsdag og Genforeningsdag den 15. juni.

Danmarks udsendte den 5. september

Juledag den 25. december.

 

Se de officielle flagdage år for år her.

 

Vælg den rette flagstang til haven

En flagstang er ikke bare en flagstang. De fås i forskellige højder og materialer, så det gælder om at vælge en, der passer til dit hus og din have. Du skal også overveje hvor meget tid, du gider at bruge på vedligeholdelse, for der er forskel på flagstængernes holdbarhed.  
 

Hvad er en passende højde og placering?

Du bestemmer selv, om din flagstang i haven skal være 8, 10 eller 12 meter høj. Pænest er det dog, hvis flagstangen er et godt stykke højre end dit hus og træerne på grunden, så flaget bliver synligt fra vejen. 
Mange webbutikker, der sælger flagstænger, har en såkaldt flagstangsberegner, hvor du kan aflæse, hvor høj din flagstang bør være, og hvor stort et flag, der passer til den valgte stang. Se flagstangsberegner her!
 
Placér flagstangen et sted i haven, hvor du kan nyde synet af den. Du kan frit vælge placeringen, men hold den ca. 5 meter fra skel af hensyn til din nabo. Husk også, at det er smart at kunne lægge flagstangen ned, hvis den fx skal males. Her går det ikke, at flagstangen rager ind over hækken til naboen eller rammer dine fine rosenbusk eller dit drivhus. 

Hvilken flagstang kræver mindst vedligeholdelse?

Flagstænger fås normalt i enten træ eller glasfiber. De koster næsten det samme, men har forskelligt udtryk og skal behandles forskelligt.
Flagstænger af træ er dem, vi forbinder med bondegårde og smukke, gamle patriciervillaer. De kan holde i mange år, men kræver en del vedligeholdelse i form af rengøring, slibning og maling for at undgå revner. Rengør din flagstang med bilshampoo og voks hvert år, og tjek, om der er revner i træet. I så fald må du i gang med at slibe og male flagstangen. 
 
Flagstænger af glasfiber, derimod, kræver næsten ingen vedligeholdelse. Til gengæld passer de ikke så godt ind i en nostalgisk landbohave. Du behøver ikke at slibe og male en flagstang af glasfiber, men du slipper ikke for at rengøre den hvert år, hvis du vil holde den pæn og undgå skimmel. Vask flagstangen i bilshampoo og giv den en gang voks. 
 
For begge typer flagstænger gælder, at man skal være mindst to personer om at lægge flagstangen ned. En til at løsne og sænke den, og en til at tage imod den tunge stang. Det samme gør sig gældende, når du skal rejse flagstangen igen.
 
Vil du springe over, hvor gærdet er lavest, kan du købe en flagstangsvasker. Den monterer du til en 5-liters tryksprøjte eller en vandslage. Herefter monterer du den til flagstangslinen og kører den op og ned ved hjælp af linen. Så slipper du for at lægge flagstangen ned. 
 

Farver på knop og flagstang

Der er ingen officielle regler for, hvilke farver du må benytte, når du maler din flagstang eller knoppen i toppen. Dog er det kutyme, at stangen er hvid eller træfarvet. Knoppen kan enten være fremstillet af træ eller glasfiber og er som regel hvid, rød eller gylden. 
 

Flagstangssokkel og fod

Der findes forskellige måder at fastgøre en flagstang på. De fleste sidder fast på en støtte af træ eller beton, som graves ned i jorden, eller på en solid fod af beton. Nogle flagstænger af glasfiber har i stedet en usynlig indvendig fod, fx et spyd eller en pæl, som flagstangen sættes ned over. Andre flagstænger har et vippebeslag med en støtte, der graves ned i jorden. Vippebeslag gør det nemmere at lægge flagstangen ned i forhold til de klassiske støttetyper. 
 

Hvor stort skal flaget være?

Et dannebrogsflag fås i flere forskellige størrelser, så det passer til flagstangens højde.  Som udgangspunkt skal du regne med, at flagets højde skal være 1/5 af flagstangens højde. Hvis din flagstang er 15 meter høj, bør flagets altså være 3 meter højt. 
 
En dannebrogsvimpel bør være halvt så lang som flagstangen, mens en dannebrogsstander er 1/3 af flagstangens længde. 
 

Hvilken farve har Dannebrog?

Alle børn ved, at det danske flag er rødt og hvidt. Og der er faktisk ingen officielle regler om, hvilken rød tone Dannebrog skal have. Dog er det god skik at bruge en tydelig rød farve, og oftest anvendes farven pantone 185.
 

Hvornår faldt Dannebrog ned fra himlen?

Dannebrog siges ofte at være verdens ældste flag. Det er ikke helt korrekt, for der har eksisteret flag eller faner før Dannebrog. Til gengæld er Dannebrog det flag, der har været anvendt længst i historien. Det siges, at flaget faldt ned fra himlen den 15. juni 1219 i Lyndanisse i Estland. Her var Valdemar 2. Sejr i korstogsskrig mod de hedenske estere, og soldaterne var hårdt trængte. Pludselig faldt flaget ned fra himlen og en stemme forkyndte, at danskerne ville vinde slaget, hvis de løftede denne fane. Dette gav de pressede soldater kampgejsten tilbage og førte Valdemar til den endelige sejr.