Sådan opdrager du din kat

“Lille kat! Lille kat! Lille kat på vejen! Hvis er du? Hvis er du? - Jeg er sgu min egen!” 

Det er en udbredt myte, at katten gør som den vil, og ikke har meget tilovers for sin ejers forsøg på at opdrage og træne den. 

I virkeligheden er der ikke stor væsensforskel på katte og hunde. Begge er sociale dyr, der let knytter sig til og bliver afhængig af mennesker. 

Din kat kan knytte sig lige så stærkt til dig, som en hund kan til sin ejer. Din kat kan danse tango, sitte og give highfives. Så du kan med fordel smide myten om, at katten er sin egen, ud i kattebakken. 

I faktaboksen nedenfor har vi samlet 5 huskeregler, du altid kan vende tilbage til, i opdragelsen af din kat.

5 huskeregler til opdragelse af katten

1. Glem myten om den egenrådige kat

Katten er et socialt dyr og kan sagtens opdrages. Den kan og vil gerne trænes. Faktisk synes den, det er sjovt.

2. Beløn ønsket adfærd

Du motiverer din kat til at opføre sig, som du gerne vil have det, ved at belønne dens ønskelige adfærd med godbidder eller legetøj.

3. Ignorer uønsket adfærd

Katten forstår ikke skældud, så den bedste vej frem, når din kat laver unoder, er at "straffe" den ved ikke at give den opmærksomhed.

4. Giv gode alternativer

Vil du undgå, at din kat tisser på gulvet, kradser i møblerne og springer op på bordene, så sørg for, at den kan få opfyldt sine behov på anden vis. Hold kattebakken ren og indbydende, og køb et kradsetræ, hvor din kat både kan hvæsse kløerne og klatre højt til vejrs.

5. Se din kats signaler

Din kat gør sig umage for at læse dig og udsender selv en masse signaler, så du kan læse den. Det betaler sig at sætte sig ind i kattens sprog, som indbefatter signaler med både hale, ører, øjne, lyde og lugte.

Plej din kats sociale behov 

Det er rigtigt nok, at katten ikke oprindeligt er et flokdyr, ligesom hunden er det. Men efter at have levet sammen med mennesker i mange år, har katten faktisk ændret sig genetisk. 

Det vil sige, at katte i dag kan betegnes som sociale dyr. Og det er vigtigt for din kats trivsel, at den har det godt med dig såvel som med andre dyr.

Kattekillinger skal udsættes for menneskelig kontakt, fra de er helt små, for at få et godt forhold til mennesker senere i livet. En kattekilling skal i favnen på et menneske den dag, den bliver født, og den skal fortsat være i daglig kontakt med mennesker de næste 12 uger, til den er klar til at forlade sin mor.

Killingen skal nemlig lære at socialisere med mennesker på samme tidspunkt, som den lærer at kommunikere med andre katte, af dens mor og søskende.

Når du kæler, leger med og træner din kat, plejer du på den måde det sociale behov, den er født med. Du forstærker det gennem hele din kats liv med en masse dejlig kontakt, og helt naturligt vil din kat på den måde blive ved med at knytte sig til dig, præcis som en hund ville gøre det.

Træn din kat - den vil gerne

Ligesom hundehvalpen skal kattekillingen lære at begå sig i den fagre nye verden, og du kan hjælpe den med at blive hjemmevant i forskellige situationer og miljøer. Ved at træne og opdrage din kat får den de bedste forudsætninger for at kommunikere med mennesker og dyr. 

Selvom det måske kan være nemmere at træne en hund til at komme, når man kalder - fordi katten generelt er dét mere selvstændig af natur - kan din kat sagtens lære det. Den kan også lære at sitte, dække og gå på plads, og at forstå signaler for, hvornår den må hoppe op i sofaen, og hvornår den skal hoppe ned. 

Din kat kan og vil gerne lære nye ting. Og hvis du begynder at træne den, allerede fra den er killing, vil den have lettere ved både at lære nyt og komme af med dårlige vaner senere i livet.

Den største udfordring er derfor ikke at hoppe på myten om, at katten er sin egen herre, for så kan du komme til at spænde ben for samarbejdet.

Opdragelse af katten - dos and don’ts

Hunde og katte har også meget til fælles, når det kommer til opdragelse. Straf og skældud er tabt på dem, så derfor virker et belønning-straf-system ikke. 

Det eneste resultat af afstraffelse er, at katten fatter mistillid til sin ejer, så vejen frem er positiv forstærkning med belønninger i form af godbidder eller legetøj.

Det vil sige, at når din kat gør noget godt, belønner du dens gode adfærd, og når den laver unoder, ignorerer du det.

Fysisk afstraffelse er naturligvis ikke i orden. For eksempel er en helt forkert metode at tvinge kattens snude ned i urinen, hvis den har været urenlig. Metoden er uvirksom, fordi katten for det første slet ikke forstår at forbinde den forbudte handling (at tisse uden for kattebakken) med afstraffelsen. For det andet resulterer afstraffelsen i, at katten bliver bange for sin ejer. 

Den rigtige løsning er derimod at ignorere episoden og belønne katten næste gang, den tisser i kattebakken.

Klikkertræning

Du kan for eksempel opdrage din kat med “klikkertræning” - det vil sige, at du lærer katten, at et klik med tungen betyder, at der er en belønning på vej, for eksempel i form af en lækker godbid eller sjovt legetøj.

Når din kat har lært, at klikket betyder belønning, kan du begynde at bruge det i opdragelsen. Så klikker du, når din kat gør det, du gerne vil have, og bagefter giver du den en belønning med det samme. På den måde lærer din kat at forbinde den ønskelige adfærd med noget godt, og den vil være motiveret til at gøre det igen. 

I stedet for at klikke med tungen kan du også bruge en anden bestemt lyd eller et bestemt ord, som “dygtig”.

Fordele ved at træne din kat

Generelt er der mange fordele ved at træne din kat. En trænet kat er en samarbejdsvillig kat. Den bliver lettere at børste tænder og ordne pels på, at give en pille og at tage til dyrlægen. 

Og træningen behøver ikke være en sur pligt for nogen af jer. Tværtimod kan du se det som leg og kvalitetstid, der knytter jer tættere sammen. 

Samtidig er din kat godt underholdt, når den bliver trænet, og så længe din kat ikke keder sig, er der mindre risiko for, den udvikler adfærdsproblemer.

Især indekatte kan have godt af at blive trænet, idet de har brug for ekstra stimulation. De har jo ikke en stor have at lege, boltre sig og jage i, så ejerne skal sørge for, at der sker noget andet i indekattenes liv.

Forstå kattens signaler 

Myten ud i kattebakken! For hvor er det synd, hvis myten om at katten er sin egen og gør, hvad der passer den, står i vejen for, at du overhovedet kommer i gang med at træne din kat.

Et andet problem med myten om den egenrådige kat er, at katten ofte bliver misforstået. Fremfor at sætte sig ind i kattens sprog og opfange dens mange signaler, kan man falde i fordommene om, hvordan katten er.

Har man en forudantagelse om, at katten er asocial, opdager man måske ikke dens forsøg på at komme én i møde, når man kommer ind ad døren.

Hvor man til hver en tid ville belønne en hund med klap og kæl, når den kommer halsende for at sige hej, kommer man måske til at genne katten væk, fordi man skal have plads til at sætte sine poser og tasker fra sig. Og så er der desværre stor sandsynlighed for, at katten opgiver og stopper med at komme én i møde.

 

Din kat er social, og den har brug for dig. Den reagerer på din adfærd og gør sig umage for at læse dig, ligesom den selv udsender en masse signaler, så du kan forstå den.

Lad os befri katten fra myten om dens egenrådighed. For katten vil gerne være menneskets bedste ven.