5 ting du vil vide som hundeejer

Vi skal passe godt på menneskets bedste ven. Derfor har vi samlet 5 ting, du måske ikke vidste, men som er gode at vide som hundejer!

  1. Hundens madskål skal skoldes
    Hundens madskål eller den tallerken, som hunden spiser af, er fyldt med bakterier, som ikke bliver desinficeret i opvaskemaskinen. Du skal starte med at skolde madskålen, så alle bakterier og parasitter bliver dræbt. Derefter kan du vaske den med varmt vand og sæbe.
  2. Du kan selv lave sunde og nærringsrige hundekiks
    Din hund skal have god og sund kost, men der skal også være plads til en godbid, når den skal forkæles lidt ekstra. Få en lækker opskrift på hundekiks, som din hund vil elske. Find opskriften her.

  3. Din hund kan ikke tåle chokolade
    Chokolade indeholder theobromin, som mennesker let kan fordøje og udskille. Hos hunde bliver theobrominen ophobet i kroppen og påvirker forskellige organer, fx centralnervesystemet og hjerte- og karsystemet og kan ved store mængder koste dem livet. Læs mere om, hvad hunde ikke kan tåle at spise her

  4. Hjælp din hund igennem nytårsaften
    Forbered din hund på aftenen ved kun at lufte den i snor i dagene op til, da de ellers kan forsøge at stikke af, hvis de bliver nervøse og chokerede over høje lyde. På selve dagen: Sørg for at gå en lang tur om eftermiddagen, afled hundens opmærksomhed med sjov og leg, træk gardinerne for, og lad ikke hunden være alene hjemme.
     
  5. Sådan får du en glad hund
    Aktiver din hund! Spred fx foder ud over en græsplæne og få hunden til at træne sin lugtesans og samtidig bruge energi. Tag dig tid og gå lange ture, og leg med hunden, når I er ude og gå. Sørg også for at udveksle erfaringer med andre hundeejere på jeres gåtur - I kan få meget glæde af hinandens erfaringer.

Læs også: Slip af med hundelugten

Kilder: Samvirke og Netdyredoktor