Guide: Sådan pakker du din kuffert optimalt

Der er utrolig mange måder at holde ferie på: champingferie, sommerhus, charterrejse, storbyferie m.m. Uanset hvad din destination er, så får du brug for at pakke en kuffert. For nogle kan det være stressfuldt at pakke kufferten, for får man nu det hele med? Og for andre er det bare direkte kedeligt og spild af tid. Derfor får du her en smart guide til, hvordan du pakker kufferten optimalt.

Der er flere tips at hente her: Gør ovnen ren på ingen tid

Prøv også: Lækker sommertærte med bær

Sådan pakker du din kuffert til sommerferien:

  1. Nej tak til skumfest! Solcreme, shampooer, shower gel og andre beholdere med væsker og cremer - sørg for at ligge dem i en frysepose! En klassisk fejl er, at man ikke har fået puttet shampooen i en pose, og når man ankommer til sit hotel, er alt der var i kufferten smurt ind i shampoo. Øv! Det er ikke sikkert, at din shampoo vil lide under trykket i flyveren, som ofte er årsagen til, at shampoo går til angreb på dit tøj, men for en sikkerhedsskyld - put den i en pose! 
  2. Rock og rul Der findes efterhånden mange forskellige måder at folde tøj på, og for nogen er det en hel lidenskab! Den bedste måde at folde dit tøj på, når det skal pakkes ned i en kuffert, er ved at lade være med at folde - tøjet skal nemlig rulles! Rul alt andet end sokker og undertøj til ruller, og du vil straks få mere plads i kufferten.
  3. Pas på vægten De kedeligste penge, som du nogensinde kommer til at bruge, er nok de penge, du skal betale i lufthavnen, hvis din kuffert vejer mere end den må. Sørg derfor for at have en smart lille håndholdt kuffertvægt med dig på rejsen. For de fleste vil kufferten jo ofte veje mere på vej hjem fra ferien, end da man tog afsted. 
  4. Hold dig opdateret Reglerne for, hvad man må have med i håndbagagen ændrer sig med jævne mellemrum. Hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må medbringe kan hjemmesiden flypassenger.dk være en god hjælp. Her kan du finde retningslinjerne for forskellige genstande. 
  5. Kom langt med eftertanke Tænk over, hvad du pakker ned. Har du virkelig brug for alle de par sko? Kan du nøjes med én varm trøje i stedet for to? En hel simpel måde, hvorpå du pakker din kuffert optimalt er ved at have tydelige prioriteringer og en realistisk sans. Sørg for, at du kun tager ting med, som du er sikker på, at du vil få brug for. Hvis du kan nøjes med lidt mindre end, hvad du pakkede i første omgang, så gå efter det!

God sommerferie fra ISABELLAS!

Til inspiration: Udnyt pladsen i det lille køkken