Inspiration: Pynt op med naturens skatte

 
Kogler, grene og mos er nogle af naturens skatte, som både pynter i naturen og også fint kan pynte i boligen som dekorationer og ophæng. Det gode ved materialer fra naturen er, at de passer ind i stort set alle slags hjem - lige fra den moderne til den klassiske bolig.
 
 

Sådan pynter du op med naturens skatte

 
Naturlige materialer giver dit hjem et rustikt udtryk, og så er de et fint supplement til papir-, porcelæn- og glaspynt. Materialerne er ideelle at lave fine efterårs- og juletableauer af, så brug dem til simple opstillinger i efteråret, som du evt. kan lade stå helt til jul, hvor du kan pifte dem op med julepynt i dine yndlingsfarver.
 
Gå en tur i haven eller skoven, og saml, hvad du kan finde af materialer, der vil kunne pynte i dit hjem. Men husk, at man i skoven kun må samle, hvad der svarer til en almindelig bærepose. Det burde nu også være rigeligt til at lave et dekorativt stilleben.
 

Få inspiration til fine opstillinger med ting fra naturen i galleriet:

 
 
Find også inspiration i denne bolig, som er pyntet med smukke ting fra naturen.