DIY julepynt: Stort quillingsnefnug

Det skal du bruge 

  • Saks
  • Grå quillingpapirstrimler i str. B 2½ x L 60 cm
  • Papirlim (vælg en stærk lim)
  • Evt. store clips
  • Evt. små papirclips
  • Spraylim
  • Sølvglimmer i 2 størrelser

Sådan gør du

Trin 1

Klip quillingstrimlerne i forskellige længder: 2 x 10 cm, 2 x 15 cm og 1 x 20 cm.

Fold hver strimmel til en bue, og lim enderne sammen.

Du kan også kaste dig over julehjerter, juletræer og snefnug lavet af fimoler. Se hvordan du gør her!

Trin 2

Lim de 2 mellemste buer på hver side af den længste bue, så den sidder i midten.

Lim derefter de 2 mindste buer på hver sin side af de mellemste buer, så de mindste buer er yderst.

Sørg for, at de er limet godt fast. Hold evt. enderne sammen med en stor clips.

Trin 3

Gentag trin 1-3, indtil du har lavet 5 færdige dele.

Lim dem nu sammen i midten, så de danner et stort snefnug.

Sæt evt. enderne sammen med små papirclips, hvis de ikke sidder ordentligt fast med lim.

Trin 4

Spray snefnugget grundigt med limspray, og drys med 2 slags sølvglimmer, så det får et mere levende udtryk. Du skal bruge meget glimmer, for at snefnugget bliver helt dækket. Lad det tørre.

Stil det færdige snefnug på en hylde, hvor det rigtig kommer til sin ret. Du kan også binde en snor i det og hænge det op i et vindue.