Julemarkeder 2014

Sjælland

Kom til julebrygsmagning
Frem til den 22. december forvandles Nyhavn i København til et sandt juleeventyr. Der vil være rig mulighed for at smage julens herlige bryg fra små og store bryggerier, når der afholdes julebrygsmagning den 15. november kl. 13-15.

Internationalt julemarked
Spæd de danske juletraditioner op med gløggens tyske fætter glühwein og currywurst på julemarkedet på Højbro Plads i København. Nyd italienske oste, tyske kager, kæmpe klejner og selvfølgelig gløgg og æbleskiver indtil den 23. december. Læs mere her!

Jul på Kronborg
Det er 8. år i træk, at Kronborgs mange stemningsfulde lokaler danner ramme om det traditionsrige julemarked – i år større end nogen sinde med mere end 100 boder, teater og hyggelige julecaféer. 29.-30. november og 6.-7. december. Læs mere her!

Jul i Det Økologiske Gartneri
Lørdag den 29. november åbner Det Økologiske Gartneri dørene for et smukt juleeventyr med juletræer, juledekorationer, adventskranse og kålkranse fra Grennessminde og forskelligt julepynt af forskellige mærker. Læs mere her!

Jul i Haveselskaberne
Læg vejen forbi Haveselskabets have på Frederiksberg den 22. og 23. november, hvor der er pyntet op med skønne julesager og kunsthåndværk. Her er stande med julepynt, brugskunst og et væld af unikke gaveideer – af den slags, som ikke kan købes i butikker. Læs mere her!

Hyggelig julestue
Kom i julestemning i det smukke Hornsherred og besøg Hønsehusets hyggelige julestue. Her finder du masser af nisser, engle, kranse og alt, hvad der hører julen til. Læs mere her!

Læs også: En julebolig med sjæl og nostalgi

Lolland og Falster

En helt særlig julegløgg
Vær med, når Engestofte Gods byder velkommen til deres smukke årlige julemarked i weekenden den 6.-7. december. Foruden helstegt pattegris og æbleskiver med hjemmelavet marmelade vil der være mulighed for at smage godsets helt egen gløgg med ekstra rom. Læs mere her!

Jul i Middelaldercenteret
Middelaldercentret i Nykøbing F. åbner dørene for Alletiders Julemarked den 29 & 30 november. Det traditionelle julemarked bruger Middelaldercentrets smukke huse som stemningsfuld og hyggelig kulisse. Læs mere her!

Jul i Knuthenborg
Den eventyrlige gamle park byder på julehygge søndag d. 30. november kl. 10-15, hvor du har rig mulighed for at finde julegaver, købe lækre delikatesser, købe julepynt og meget mere. Læs mere her!

Læs også: Lav den smukkeste buket til julebordet

Fyn og øerne

Julestemning på Valdemars Slot
På Tåsinge er der rig mulighed for at mærke vaskeægte dansk julestemning og blive inspireret til den store julehandel blandt de mange udstillere, når Valdemars Slot slår dørene op for årets julemarked. Den eventyrlige julebegivenhed finder sted den første weekend i advent den 29.-30. november. Læs mere her!

H.C. Andersens julemarked
Oplev gammeldags julestemning i H.C. Andersens by Odense. Her er alt fra juleudsmykning, markedsboder, grønttorv til masser af underholdning. Læs mere og se åbningstider her!

Julemarked på Egeskov
Egeskov Julemarked byder på jul i eventyrlige omgivelser. Gå på opdagelse i de næsten 100 markedsboder og nyd duften af gran, levende lys og brændte mandler. 15. og 16. november. Læs mere her!

Jylland

Dansk jul gennem 350 år
Et besøg i Den Gamle By i Aarhus er en stemningsfyldt rejse tilbage til den uspolerede danske jul med juleudstillinger, julemarked, nisser på loftet i Julehuset og Peters Jul i Købmandsgården. Indtil den 30. december. Læs mere her!

Jul på Voergaard Slot
Oplev den smukke julepyntning af Voergaard Slots pompøse sale. Julearrangementet afholdes den 5.-7. december og laves i samarbejde med arkitekterne Greg Kobett og Stig Lauritsen, der driver Paradehuset på Gisselfeld Kloster. Læs mere her!

Har du en julekagebager gemt i maven?
Kom og prøv kræfter med julekagebagning i det gamle herregårdskøkken, når herregården Sønderskov inviterer til et stemningsfuldt familiearrangement med julehygge, arbejdende værksteder og boder samt musikalsk underholdning den 22.-23. november og 29.-30. november. Læs mere her!

Jul i middelalderborgen
På Spøttrup Middelalderborg er der julehygge for alle den 30. november. Her er julemarked med boder, nisser og julemusik, og du kan finde juletræet til din jul. Læs mere her!

Julemarked i Aalborg
Fra den 28. november kan du opleve ægte julestemning i Aalborg. Her finder du masser af julelækkerier og juleglade oplevelser. Læs mere her!

Skal du julehygge? Prøv denne opskrift på hjemmelavede æbleskiver

Find inspiration til din juledekoration i galleriet her: