Adventskrans af rødder

Det skal du bruge:
• 1 bundt rødder og/eller nøgne grene i forskellige længder. De skal tilsammen give en længde på ca. 160 cm for at få en krans med en diameter på 50 cm.
• Vindseltråd
• 4 lyseholdere af jern (fås hos blomsterhandlere og planteskoler)
• Irrede kobberblomster på stilk (fås på isabellas.dk)
• 4 broderede hjerter (privateje)

Sådan gør du:
Saml rødder og grene i forskellige længder i et langt tykt bundt. Snør bundtet tæt sammen med vindseltråd. Bøj bundtet til en krans, hvor enderne bliver viklet ind i hinanden, og bind endnu en gang vindseltråd omkring. Stik lyseholderene lodret ned gennem grenene og herefter de irrede kobberblomster på stilk sammen med et par smukt broderede hjerter. Sæt lys i lyseholderne, og kransen er færdig! OBS Det er meget vigtigt, at lysene står i en form for jern- eller metalholder, der stikker op af kransen, og som absolut ikke kan brænde. Lys på spyd må ikke bruges, da kransen antænder meget hurtigt.

Tip!
Når du bruger afklip fra rødder, får du det fineste, tynde og snoede flor, men en god grenblanding kan også gøre det. Materialerne kan samles i enhver have eller skov.