Strik til sofaen: Opskrift på pyntepuder

Søde, hjemmestrikkede sofapuder er med til at skabe en hyggelig og hjemlig stemning i stuen. Her får du opskriften på en flettet strikpude, og i galleriet nederst i artiklen finder du også to andre opskrifter på strikkede pyntepuder.

Strikkeopskrift: Strikket pudebetræk med fletning

Giv sofaen et nyt look

Det skal du bruge:

  • 4 ngl. naturfarvet uld
  • Pinde 6
  • En hjælpepind fra Panduro Hobby
  • 1 monteringspude på 40x40 cm (evt. fra Jysk)

Sådan gør du:

  1. Slå 57 m op på p 6, inddel 1 p således: strik 16 m glat, 5 vr, 15 glat, 5 vr, 16 glat
  2. Strik 8 pinde således. På 9 p starter du fletningen ved de 15 m i midten ved at sætte de *første 5 m på hjælpep BAG arb. strik 5 m, strik de 5 m på hjælpep, strik de sidste 5 m (på hver side af fletningen strikkes det hele tiden som før, gennem hele arb), strik 9 p
  3. På 10 p flettes den anden vej ved at strikke de første 5 m, sæt 5 m på hjælpep FORAN arb, strik 5 m, strik de 5 m på hjælpep* gentag dette fra *til*på hver 10 p
  4. Når arb. måler ca. 80 cm lukkes alle m af
  5. Sy betrækket sammen ret mod ret, lad en åbning stå forneden, vend retten udad, put puden i og sy hullet til

Inspiration: Lav økologiske pyntepuder

Få de to andre opskrifter på strikkede pudebetræk i galleriet herunder: