5 hudplejeprodukter du selv kan lave

Du ved det måske ikke, men dine køkkenskabe bugner af ingrendienser til hjemmelavede, naturlige hudplejeprodukter. Og mangler du en enkelt ting, kan det nemt skaffes i supermarkedet.

Helt almindelige dagligvarer som fx banan, honning og havregryn er nemlig guf for din hud. Se bare her, hvordan du forvandler kolonialskabet til lækre hårkure og plejende ansigtsmasker. 

1. Hjemmelavet håndskrubbemaske:

Det skal du bruge: 

  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk groft middelhavssalt

Sådan gør du: 

  1. Kom olivenolie og salt i en lille skål, og bland.
  2. Gnid blandingen grundigt ind i hænderne, og skyl af.
  3. Vask ikke hænderne med sæbe lige efter, selv om de er lidt fedtede, men lad i stedet blandningen virke i ca. 10 minutter. 

Se også: Sådan laver du din egen badesalt

2. Fugtgivende ansigtsmaske:

Det skal du bruge:

  • 1 avocado
  • ½ banan
  • 1 spsk lun honning

Sådan gør du: 

  1. Mos avocado og banan sammen med honningen.
  2. Lad ansigtsmasken sidde i et kvarter og skyl af med lunkent vand.

Se her, hvordan du strikker et fint håndklæde i fletmønster!

3. Rensende ansigtsmaske:

Det skal du bruge:

  • 1 moden tomat
  • 1 spiskeskefuld citronsaft
  • 1 spiseskefuld havregryn

Sådan gør du: 

  1. Kom det hele i en blender. Blend indtil du har en jævn masse.
  2. Fordel masken i ansigtet, undgå øjenområdet.
  3. Masken skylles af efter 15 minutter med varmt vand.
  4. Slut af med iskoldt vand for at lukke porerne.

4. Hårmaske til skinnende hår:

Det skal du bruge:

  • 1 æggeblomme
  • ½ halv øl.

Sådan gør du: 

  1. Slå æggeblommen ud i en skål. Undgå æggehviden, den gør håret stift.
  2. Hæld en halv øl i. Pisk det godt sammen, så det skummer.
  3. Kom kuren i vådt hår. Lad den virke mindst to minutter, men gerne længere tid.

Se også: Sådan laver du din egen hjemmespa

5. Opstrammende skintonic:

Det skal du bruge:

  • 2 dl Rooibos urtete
  • 2 dl kamillete
  • 2 dl pebermyntete

Sådan gør du: 

  1. Bland teerne sammen og hæld dem i en tætsluttende beholder.
  2. Brug din scintonic i ansigtet morgen og aften.
  3. Opbevar i køleskabet, så kan den holde 4-6 uger.