Yndig buket med tulipaner

En buket blomster kan bringe smilet frem hos enhver. Saml en yndig buket af smukke tulipaner, som ka pynte i hjemmet - se her, hvordan du skal gøre:

Læs også: Spiselige blomster - få lækre opskrifter her!

Det skal du bruge
1 bundt tulipaner i forskellige farver
10 lyserøde ranunkler
8 orange ranunkler
5 stilke skimmia
Bast til at binde med

Buket med tulipaner
Trin 1

Læg to tulipanstilke som et kryds. Læg den tredje stilk, så den hviler mellem de to andre. Sørg for at blande farver og typer af blomster godt i buketten, så den bliver flot harmonisk.

Buket med tulipaner
Trin 2
Fortsæt med at lægge stilkene på skrå fra samme side, så de kommer til at ligge som et mikadospil. Drej buketten indimellem, så du er sikker på, at den bliver fin rund.

Læs også: Skab sensommerhygge på din altan

Buket med tulipaner
Trin 3

Hold buketten samlet ved at binde et stykke bast omkring et par gange. Husk at binde basten fast, så den sidder i bukettens bindingspunkt.

Buket med tulipaner
Trin 4

Giv stilkene et snit på skrå med en skarp kniv, så de har mest mulig flade at suge vand fra.

Buket med tulipaner
Trin 5

Sæt buketten i en stor, høj vase eller som her en fransk lertøjskande.

Læs også: Guide til at dyrke ingefær selv