Tulipaner i tusindvis på Gavnø Slot

Foråret i Gavnø Slotspark er en helt unik oplevelse. Vi har besøgt den eventyrlige have og fået slotsgartnerens bedste tulipantip samt inspiration til smukke sorter, du kan dyrke i din egen have.

Der er tulipaner i alle spektrets farver, og blomsterne står helt tæt og i så rigelige mængder, at man får et rigtig godt indtryk af hver sorts form og egenskaber i de forskellige stadier. Der er farvesymfonier for enhver smag, så man kan lade sig inspirere af de romantiske bede i blide, harmoniske farver eller lade sig overraske af de mere dristige og stærke farvesammensætninger.

Mangler du havegrej til at forspire og så blomsterfrø, så finder du et stort udvalg i ISABELLAS-shoppen.

Tulipanløgene fra Gavnø Slot kan købes, når salget åbnes i storebededagsferien. De fleste af løg kan også bestilles på gavnoe.dk. Løgene har været igennem en kuldeproces, der gør, at de kan lægges i jorden om foråret. Vil du hellere lægge løg om efteråret, kan du bestille løg til dette formål på gavnoe.dk.

Se de mange smukke tulipaner fra forårsudstillingen på Gavnø Slot i galleriet nedenfor.