Romantiske buketter
Buketter & kranse

Romantiske buketter: Få de smukkeste buketter

af Redaktionen 12.02.2015
Foto: Niels Jensen
En enkelt farvestrålende blomst, en kroget gren fra haven eller en sirligt bundet buket. Brug din fantasi og kreativitet til at skabe bedårende, romantiske buketter til dig selv eller en, du holder af.

Blomster har til alle tider været et vigtigt element i menneskets liv. Et tegn på naturens små vidundere. Et tegn på liv og ikke mindst et tegn på overskud, velvære, gavmildhed og skønhed. Vi giver blomster af kærlighed, og af den grund falder de romantiske buketter altid i god jord.

Blomster til værtinden, til det dækkede bord og blomster, når vi beder om tilgivelse eller vil sende nogen en kærlig tanke. Nogle elsker store, vilde romantiske buketter, andre små, stramt bundne rokokobuketter, mens andre igen foretrækker en krans, eller bare en enkelt blomst i en smuk vase. Smag og behag er vidt forskellig, men langt de fleste vil være enige om, at blomster på hver sin måde gør godt for sjælen, og at romantiske buketter kan noget helt særligt.

Guide til romantiske buketter

Romantiske buketter behøver ikke at være mangfoldige. Enkelte blomster samlet kan se smukt ud, og du kan samle dine yndlingsblomster fra haven og sammensætte en romantisk buket. Køb et bundt duftroser eller lavendler, og læg mærke til, hvad duften gør ved dig og alle de andre, der går forbi, stopper op og mærker, hvor godt en duft kan gøre, og hvordan sanserne vækkes til live.

Vil du overraske med romantiske buketter, kan du sammensætte en kompakt buket med blomster i kærlighedens farver, eller du kan gå efter betydningen af blomsterne i dine romantiske buketter.

Gode tips til romantiske buketter

  • Fjern alle blade på den nederste del af stænglerne, inden du laver de romantiske buketter, da det bevirker, at buketten holder længere, og blomstervandet ikke så let kommer til at lugte dårligt.
  • Giv alle blomster et skråsnit, så de lettere kan suge vandet til sig. Blomster med hårde stilke, såsom roser og syrener, har især svært ved at suge vand uden et langt snit.
  • Læg blomster og grene til dine romantiske buketter i små bundter på bordet efter art, så du let kan se, hvilke blomster du har at arbejde med. Herefter kan du begynde at binde dine romantiske buketter.
  • Dine buketter holder særligt længe, hvis du skifter vandet ved dem dagligt. I den forbindelse er det en fordel at skære et lille skråsnit af blomsterstænglerne, så de let kan suge frisk vand. Får du ikke skiftet vand hver dag, så sørg i det mindste for, at buketten står i rigeligt vand.
  • Tilsæt evt. vandet et holdbarhedsmiddel, der giver blomsterne næring og holder bakterievæksten nede. Husk dog, at løgplanter ikke bør få holdbarhedsmiddel, da det får dem til at vokse for hurtigt i vasen.
  • Såvel buketters som kranses holdbarhed kan forlænges, hvis du stiller dem køligt om natten, og når du ikke er hjemme. Om dagen skal du naturligvis stille buketten, hvor det passer dig bedst. Vær dog opmærksom på, at vindueskarme med meget sol, radiatorer og varme lamper reducerer bukettens levetid markant.

Der kan forekomme affiliaste-links i artiklen.