Lav din egen efterårskrans

Byd dine gæster hjerteligt velkommen med en smuk krans på døren i efterårets brændte farver. Kransen kan laves med bare 4 enkle trin. Se bare her, hvordan du gør!

Det skal du bruge til din efterårskrans:

  • Lille halmkrans
  • Mørk vindseltråd
  • Rønnebær
  • Blade fra løvefod og buksbom
  • Ellekogler og judaspenge
  • Frøstande fra dronningebusk
  • Vilde æbler
  • Træpinde

Se også: 5 gyldne idéer med efterårsblade

TRIN 1

Bind nogle af efterårets blade og bær på en halmkrans.

efterårskrans

TRIN 2

Fortsæt hele vejen rundt med judaspenge, ellekogler, frøstande fra dronningebusk og blade fra løvefod og buksbom – bind fast med mørk vindseltråd.

efterårskrans

FÅ FLERE IDÉER TIL KREATIVE PROJEKTER MED ISABELLAS!

TRIN 3

Stik til slut små æbler på træpinde ned i den færdige krans – og den er klar.

TRIN 4 

Hæng den fine efterårskrans på din hoveddør eller lad den pynte på en bænk i haven. 

efterårskrans

Måske du også vil kunne lide: Bind en romantisk krans