Buketter & kranse

Blomster i vaser og skåle

af Claus Dalby 11.02.2015
Foto: Claus Dalby
Invitér foråret inden for med blomster og grønt arrangeret i smukke vaser og skåle. Holmegaard og og blomsterkunstneren Claus Dalby viser dig hvordan!

Glasværkernes grand old man, Holmegaard, har i et kreativt samarbejde med havemanden og blomsterentusiasten Claus Dalby skabt en linje af vaser i klart glas, der trods navnet, Old English, passer godt til de nordiske blomstertraditioner.

Old English-serien er inspireret af den engelske havetradition, der bugner af overdådige blomsterbede og maleriske sommerbuketter, og seriens bærende design er en klassisk pokalformet vase inspireret af Claus Dalbys eget blomsterunivers.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

5 tips til blomster i vaser og skåle:

  1. Vi er vant til vaser, men hvad siger du til en blomsterskål? Det er synd at gå på rov i rosenbusken, så den bliver helt afpillet, men nøjes du med at plukke blomsterhovederne og lægge dem i et fad eller en skål med vand, bevarer du busken og får en smuk blomsterdekoration ind i stuen. Blomsterne er så kønne og kommer virkelig til deres ret, når de ligger nøgne i vandet.
  2. Glas er godt! Hvis du har en fin buket med masser af grønt, hvorfor så gemme den væk nede i vasen? Med glasvasernes transperens kan du nyde godt af hele blomsten fra den slanke, grønne stængel til det smukke, farverige hoved.
  3. Arrangér løgplanter som fx hyancint i de lave skåle, så kan der stå en hel lille flok sammen.
  4. Skær 1-2 cm af stilkene i et skråt snit, før du sætter dem i vand, og husk altid at bruge lunkent vand - ikke iskoldt.
  5. Skift vandet i vaserne ofte - gerne hver dag, og stil buketterne køligt om natten. Brug evt. et stivelsesmiddel i vandet, så holder dine buketter længere.

Se de smukke buketter i galleriet nedenfor: