10 smukke efterårskranse

Går du og savner et kreativt projekt at gå i gang med? Så er en efterårskrans måske lige noget for dig! Efterårskranse kan laves af stort set alt fra sten til bær, og det er derfor kun din fantasi, der sætter grænserne for, hvilket materiale du bruger til dine smukke kranse.

Læs også: Idéer med dekorationstape!

En krans er sådan en sød velkomsthilsen, og så kan den også anvendes på mange forskellige måder. Du kan hænge den på din hoveddør eller i dit vindue, og du kan placere den på et fad eller stor tallerken og kombinere den med andre smukke brugsting og levende lys.

I vores galleri har vi fundet 10 forskellige kranse, der på hver sin måde er med til at skabe stemning og glæde omkring sig. Vores efterårskranse er lavet af forskellige materialer, og du finder derfor blandt andet kranse lavet af genbrugspapir, bær, skaller og rester af farverigt stof i vores galleri. Hold øje med kransenes sjove detaljer som bindebånd til at hænge dem op med. De kan virkelig gøre hele forskellen for din krans.

Vild med DIY-projekter? Se hvordan du laver lysestage med efterårsblade!

Så giv dit hjem lidt kærlighed i tiden op til julehygge, og pynt med en sød krans på et tiltrængt sted. Du finder masser af inspiration i vores galleri, men brug gerne de materialer, du har liggende til at byde lige præcis dine særlige gæster velkommen.