Smugkig: ISABELLAS store havenummer

Havesæsonen er i gang, og det kribler i fingrene efter at komme ud og sysle med forårets mange gøremål i haven. I det nye ISABELLAS fejrer vi havesæsonen med et stort havetema. Få en masse grøn inspiration og læs bl.a. om driveri og dyrkning i drivhus, om et væld af vækster og få inspiration til sæsonens havemøbler.

Find også ud af, hvordan du kan lokke foråret ind i boligen med friske blomster og fornyelser i boligen. I køkkenet inspirerer foråret til lækre sager – prøv fx vores grønne menu, bagværk med krydderurter og desserter med jordbær og rabarber.

I det nye ISABELLAS kan du bl.a. glæde dig til:

Driveri og dyrkning. Det er skønt at kunne forlænge havesæsonen med et drivhus eller orangeri – både om foråret og efteråret. Vi guider dig til, hvordan du kan indrette det ekstra uderum i ægte countrystil.

Salatens forunderlige verden. Salat fås i et væld af variationer, er hurtigt voksende og let at dyrke. Det kræver ikke meget plads at dyrke de sprøde blade, som du kan nyde som tilbehør til sommermaden.

Gæstemenu med grønt. De første spæde, danske grøntsager er så småt ved at se dagens lys, så dem hylder vi i en sund gæstemenu.

Bliv inspireret: 20 skønne terrasser.

Dyrk franske krydderurter i krukker. Friske krydderurter giver smag til maden, spreder en vidunderlig duft og er dekorative at se på. Dyrk dem i potter og skab middelhavsstemning på terrassen eller altanen.

Smukke fritillaria. Den botaniske fritillariafamilie er skøn. I april-maj fylder de haven med smukke klokker i røde og hvidgule toner med og uden tern, og du kan også bruge de dekorative blomster i små buketter og kranse.

Livet i en glasboble. Bliv inspireret af Lene Christensen og Morten van Hauen, der bor i et E-formet træhus, som ligger inden i et stort glashus med middelhavsklima året rundt.

Røde, søde sager. Jordbær og rabarber går hånd i hånd i forsommerens dessertkøkken og kan bruges i både kager, is, syltetøj, grød, koldskål og saft. Få inspiration til fem røde desserter.

Se også: Granita med rabarber og jordbær.

Få et smugkig i det nye ISABELLAS i galleriet herunder: 

En sød sag: Cheesecake med rabarber og hvid chokolade.