Smugkig: ISABELLAS’ store DIY-nummer

Det er både sjovt og tilfredsstillende at føre sine kreative idéer udi livet og skabe noget unikt, som ingen andre har helt magen til. Vi giver dig inspiration til små gør det selv projekter til boligen og haven i det nye ISABELLAS.

I ISABELLAS' store DIY-nummer kan du også glæde dig til:

  • Kreativ vinterhave: Januar kan føles mørk og de lyse forårsdage langt væk. Men med lidt fantasi og kreativitet kan du hurtigt få farver og lys i vinterhaven ved at pynte den med hårdføre blomster og hyggelige lyskæder og lanterner.
  • Selvgjort er velgjort. Det er blevet moderne at bygge sine egne møbler, og det er heldigvis ikke svært. Vi guider dig til en daybed med madras, et sofabord af trærester, en blød sengegavl og fine hylder til soveværelset.
  • ISABELLAS kokkeskole: Brug de sidste gemmeæbler i en dejlig æbletærte med marcipan, pekannødder og chaikrydderier. Vi guider dig til, hvordan du dekorerer den med et smukt fletlåg.
  • Spis pænt: Spisestuen er et af de vigtige rum i hjemmet, for det er her, vi samles med vores gæster og vores nære familie. Få inspiration til, hvordan du kan give din spisestue nyt liv med spiseborde, stole og gulvtæppe.

Få et smugkig i det nyeste nummer i galleriet herunder!