Smugkig: Alt om havens vinternummer

Årets mørkeste dage er på vej, og vi gør klar med lys og stedsegrønt, og selvom man ikke skulle tro det, er der også gang i planteskeen. 

Haveredaktør Nanna Teckemeier har lavet sin research og minder om, at vores regeren i haven kan have betydning for havens øvrige beborere - med det in mente er der alligevel rigeligt at gøre for den ekstra havehygge i de koldeste måneder. 

Smugkig: Alt om havens Vinternummer:

Tænd for hyggen

Vintermørket er over os, og vi skruer op for hyggelyset i haven. Vi ser på alverdens måder at skabe stemning i haven med lyskæder, lamper og DIY-lanterner. 

Kvæder til alle slags haver

Kvæder har fået comeback, og de små træer er perfekte til haver i alle størrelser. Frugterne er store med aromatisk duft og smag, og de er ikke bare til pynt, de er også gode i madlavning. Her finder du vores opskrifter med kvæde.

Dyrk dit eget apotek

Hvis øjnene svier, halsen brænder eller forkølelsen hænger, så er det godt med et udvalg af nemme urter i køkkenhaven eller i krukker der kan hjælpe. Læs med, og lær, hvordan du kan dyrke din egen naturmedicin. 

Grøn hele året

Kom med ind i Vibeke og Børge Christensens japansk inspirerede have, der er anlagt i flere niveaer. Her vælges planter ud fra bladenes former og farver i stedet for blomsterne, og resultatet er uovertruffet. 

Brusende fjerduske

Planter med fjerformede blomsterstande har deres helt eget og lette udtryk. Vi har samlet vores brusende favoritter, som du kan plante nu eller til foråret. 

Op på stikkerne

Kaktus og sukkulenter er nemme planter, og med mere end 20.000 arter er der nok at vælge imellem. Vi har besøgt kaktussamleren Elo på Møn for at få nogle gode råd til kaktuspleje. 

Plantehotel i drivhuset

Med et beskyttende lag bobleplast og lidt ekstra varme på kolde dage kan dine sarte planter klare sig gennem vinteren i drivhuset. Her får du tips og tricks til plantehotellet. 

Og som altid ...

… er der gode råd fra havearkitekt Jane Schul. Denne gang giver hun et bud på en have, der kan være alene hjemme det meste af sommeren og tilgengæld viser sig fra sin bedste side i efteråret og vinteren. 

Havemand Kenn Römer-Bruhn er også ramt af vinteren og bruger sine kræfter i savværket og i kålbedet. I Årets gang i haven kommer haveredaktør Nanna Teckemeier med gode idéer til vinterhygge og -tidsfordriv i en frostdækket have. 

Eksperterne svarer som altid på læserspørgsmål - de er også klar til at svare på dine. Skriv til os på [email protected]

Du finder det hele og meget mere i vinternummeret af Alt om haven.