Smugkig: Alt om havens juli-nummer

I dette nummer af Alt om Haven foreslår Haveredaktør Nanna Teckemeier ordet 'haveflexitar' om os, der er splittede mellem det smarte og det sarte. For en ting er en klimarobust have, der tåler både hård tørke og store mængder regn, en anden er romantikken der kommer med de noget mere sarte roser, der ikke må blive hverken for våde eller for tørre. Og netop roserne er det første fokus i dette nummer af Alt om Haven.
 

Klatreroser på hegn og buer

Vi kaster os ud i det skønne med en stor guide til klatreroser. Her ser vi på en af de mest elskede prydplanter i haven. I guiden finder du alt du skal vide, lige fra vanding og gødning til plantning og beskæring - og selvfølgelig en masse eksempler på de skønneste sorter. 
 

Skønne klatreroser

 

En hemmelig have

Alt om Haven har fundet vej ind i en skjult oase på Norddjurs. Gemt i vild natur ved kysten ligger Ejner og Mette Løbers have indrammet af store formklippede hække. Her er middelhavsstemning, en imponerende samling af agapanthus og masser at opdage i en nærmest labyrintisk parkhave. 
 
En hemmelig have
 
 

Lad gruset blomstre

Og så er der det klimarobuste, som sætter os skakmat. I Bangsbo Botaniske Have en græs- og grushave, som klarer tørke og store mængder nedbør uden så meget som at kny. Her er et væld af græsser, stauder, løg, træer og buske - og det er både smukt og yndefuldt, helt uden at blive vandet. 
 

Få en tørketålende have

Krydderurter med karakter

Man kan ikke få for meget persille, men ligesom dild og purløg er det noget alle kender. Der findes massevis utraditionelle urter, som både er nemme og pynter i haven og på altanen. Her er alt fra salvie, over diverse mynter og forskellige lakridsmagende krydderurter til steppeurter og de mere vandkrævende urter.   
 
Spændende, alternative og sjældne krydderurter

 

Store maskiner til store haver

De større haver kræver noget mere når de skal tumles, og til det kan det blive nødvendigt med nogle seriøse maskiner. I dette nummer ser vi nærmere på udvalgte buskryddere, havetraktorer, hækkeklippere, højtryksrensere m.m. Der er noget for enhver større have, og for dem, som bare gerne vil have arbejdet klaret i en fart. 
 

Indrammet vildskab

I Ole Gustavsen og Gunn Bråtens er det vilde velkomponeret. Viltre bede og omkringliggende natur ophøjes af stramme rammer og geometriske former. Her er tale om en have, der er velordnet, stram og legende på én gang. Plantelisten rummer en blanding af traditionelle og mere moderne planter. Her er tænkt på alt fra biodiversitet og belægninger til beplantninger og spejlbassiner. 
 
Tæmmet vild have
 

Få frisk luft i drivhuset

Sidst men ikke mindst læser vi op på råd og regler til drivhuset. En omgang råd og svamp i drivhushøsten sidste år kan tage motivationen fra de fleste, men med nogle simple forholdsregler øger du chancerne for sund og god høst gevaldigt. Der er fokus på udluftning, vanding og beskæring – og der er både meloner, tomater og agurker blandt eksemplerne. 
 
Luft ud i drivhuset
 

I øvrigt...

… er der også denne gang gode råd fra havearkitekt Jane Schul til rækkehushaven, hvor der skal være plads til det hele. Og som altid er Havemand Kenn Römer-Bruhn klar med gode råd i Haveguiden, Haveredaktør Nanna Teckemeier ser nærmere på Årets gang i haven og eksperterne står som altid klar til at svare på læserspørgsmål - du kan skrive til os på [email protected]
 
Det og meget mere finder du i juli måneds Alt om Haven. 
 
Alt om havens juli-nummer