Sådan forlænger du sommerens glød

Sommeren er ved at gå på hæld, men det betyder ikke nødvendigvis, at det samme gælder for den solbrune glød, som er en af goderne ved havearbejdet og de afslappende stunder mellem blomstrende bede i haven. Her kan du læse, hvad du kan gøre for at bevare gløden langt ind i sensommeren og efteråret - og hvilke gode produkter der giver dig en hjælpende hånd på vejen.

Skrub bare løs!

Mange tror fejlagtigt, at man ved at skrubbe huden med en skrubbecreme skrubber den solkyssede sommerglød væk. Men det er snarere det modsatte, der er tilfældet - for når du skrubber ansigt og krop, fjerner du døde hudceller, som ellers ville få huden til at se trist og grå ud.

Skrubber du huden én gang om ugen, holder du hudens celler i gang og sikrer samtidig en god blodcirkulation, som giver dig en strålende, sund hud.

Fugt, fugt og atter fugt

En vigtig kilde til at bevare den friske glød længere er at tilføre huden masser af fugt. Derfor er det essentielt med en god, fugtgivende creme, der nærer huden i dybden, og at drikke rigelige mængder vand, så huden ikke dehydrerer og kommer til at se tør og trist ud.

Udover at have metode og frekvens på plads, er det altafgørende at have produkter ved hånden, du er sikker på ikke belaster huden på nogen måde og som - udover at skabe resultater nu - også har en langtidsvirkende og forebyggende effekt.

Apotekets serie uden parfume er et trygt valg, hvis du ønsker en hverdag uden parfume og overflødige indholdsstoffer. Det er enkel og effektiv pleje, der er baseret på kvalitetsråvarer og tager hensyn til sundhed og miljø. Alle produkter i serien er svanemærkede og udviklet i samarbejde med Astma-Allergi Danmark - og på redaktionen er vi helt vilde med, at vi kan forkæle os selv og samtidigt bevare de grønne værdier, vi holder så meget af!

I galleriet kan du se, hvilke produkter fra Apotekets serie uden parfume, du skal bruge til at holde huden sommerskøn: