Soveværelse i engelsk stil

Smukt tekstil og masonit

Du skal bruge:
• 1 tynd spån-, masonit- eller møbelplade (mere end 12 mm tyk), så bred som din seng (bestem selv højden)
• Tynd skumgummiplade i samme størrelse som pladen
• Hæftepistol
• Kraftigt tekstil i pladens størrelse plus ca. 20 cm til ombuk
• 4 store hængsler (fx top-, låge- eller kanthængsler, der er "bevægelige")
• Skruetrækker




Slippers af rosa velour med perleranke 298 kr. (Touch by hand).

Sådan gør du:
Sæt skumgummi fast til pladen med hæftepistol et par steder. Beklæd pladen på forsiden med stoffet. Det er vigtigt, at stoffet bliver spændt så stramt som muligt over pladen, så det færdige resultat er glat.

Fold hjørnerne, som når du pakker gaver ind i papir. Hæft stoffet med pistolen på bagsiden hele vejen rundt. Skru hængslerne fast midt på pladens bagside med et mellemrum på ca. 10 cm.

Skru den anden del af beslaget ind i væggen. Hægt gavlen fast på beslaget i væggen.



Miniaturevækkeur med roser på urskiven 575 kr. (G & C interiors). Papegøje i slidt look 120 kr. (Tine K home). Turkis vase 950 kr. (Jens Lyngsøe interieur). Resten er privateje.

Grib stilen

Er du vild med den huleagtige og afdæmpede stemning, så gå efter brokadestoffer, velour og stormønstrede tekstiler i dæmpede farver. Vælg møbler af flet eller mørkt træ og en lampeskærm af stof, der dæmper lyset behageligt. Som kontrast til de mange stormønstrede tekstiler og den farverige sengegavl kan du med fordel vælge en mere neutral og ensartet farve til væggen.














Læs også:
Sov sødt
Engelsk landkøkken
Madrasser med nyt betræk