Nyt køkken i sommerhuset

Det har vi gjort ved køkkenet
• Alt overflødigt samt overskabe og underskabe er fjernet med undtagelse af komfurerne.
• Lofter, vægge og gulve er malet hvide.
• Der er lagt ny bordplade med snydeplanker og sat ny vask og nyt armatur op.
• Der er sat nye køkkenelementer op fra Kvik Køkkener uden låger.
• Et vitrineskab er beklædt med tapet og har fået tungekantet tapet.
• Gardinstang er lavet af materialer fra haven.
• En gammel skuffe er forvandlet til køkkenreol.
 

Nyt køkken i sommerhuset - Massiv bordplade

Snyd dig til en massiv, mørk bordplade
Et af ønskerne var en bordplade af gamle gulvbrædder. Desværre var det svært og alt for dyrt. Vi kontaktede firmaet Antik og Kopier, der i stedet lavede kunstige brædderiller i en tyk fyrretræsplade. Forsøg ikke at lave rillerne selv! Ønsket var en mørkbejdset bordplade, men der opstod problemer med bejdse, der ikke ville optages pga. fyrretræets mange knaster. I stedet valgte vi, efter råd fra malerfirmaet Skovgaard & Frydensberg, at bruge lakbejdse. Efter fire gange lakbejdse var farven flot. Vi sleb og slutlakerede med en mat lakbejdse. Til sidst gav vi bordet en gang antikvoks (Skovgaard & Frydensberg).

Naturlig gardinstang

Nyt køkken i sommerhuset - Gardinstang

Over køkkenvasken har vi hængt en birkegren fast i et par reb fra kroge i loftet. Vi har syet gardiner med bånd og stof fra Stof og Stil, metervaren hedder Seersucker. I gardinet har vi syet bindebånd, der er bundet rundt om grenen.
 

Nyt køkken i sommerhuset - Køkkenreol af gammel værkstedsskuffe

Køkkenreol af gammel værkstedsskuffe
Vi fandt en gammel skuffe på lossepladsen. Den blev vasket med grundrens og slebet med slibepapir korn 220, tørret af og lakeret med mat vandig lak. Nu hænger den over køkkenbordet og fungerer som en slags sættekasse til krydderier og små rariteter. Espressomaskinen hedder Francis Francis og fås hos Lomax.

Standard - og dog

Køkkenreol af gammel værkstedsskuffe - Køkkenlåger

Til køkkenet har vi taget udgangspunkt i et standardelementkøkken fra Kvik Køkkener uden frontplader. For at opnå et let og luftigt look har vi valgt at lave gennembrudte lågeflader af mønstret metalplade. Vi fik firmaet Antik og Kopier til at løse opgaven ved at sætte plader ind bag lågefladerne. Alt blev malet med alkydmaling, Alflex 40, i en sart lyseblå farve, 4472 (Flügger).
 

Nyt køkken i sommerhuset

En mørk kontrast med plads til det meste
Vitrineskabet er en smukkere løsning end tunge overskabe i køkkenet. Vitrineskabet Elefanten er tapetseret med Toiles de jouy-tapet fra Mandrup Poulsen, og hylderne har fået fine tapetborter, 429 kr. per rulle.

Mere køkken-inspiration: Idéer, tips og tricks til dit køkken