Fra dør til kunstværk

DET SKAL DU BRUGE:
• Grundrens
• Sandpapir korn 220
• Akrylspartelmasse
• Spartel
• Sandpapir korn 220
• 2 små brædder, ca. 7 cm brede og i en længde, der passer til dørens bredde
• Hvid akrylgrundmaling
• Blå akrylplastmaling fra Flügger, farve 2462
• Trælim
•Rød hobbylak eller almindelig akrylplastmaling
• Lille tallerken
• Stencil til bort
• Skumgummipensel
• Våd klud
• Sløjfebånd
• Gammel, tom ramme
• Malertape
• Tavlelak
• Kraftige vinkelbeslag
• Boremaskine

SÅDAN GØR DU:
Vask døren grundigt af i grundrens, og vask efter med rent vand. Slib dørens fl ader matte med sandpapiret, og tør slibestøvet af. Spartl hullet på døren, hvor håndtaget skulle sidde, lad den tørre, og slib det. Marker, hvor de to bræddehylder skal sidde. Mal brædderne med grundmaling, lad det tørre, og mal derefter to gange med den blå maling. Lad tørre mellem hver gang.

Mal døren med grundmaling, og lad den tørre. Mal så døren i to omgange med den blå maling, lad den tørre mellem hvert lag. Læg døren ned, lim bræddehylderne på, og lad det tørre. Hæld en lille klat rød hobbylak op på en tallerken. Placer stencilen foroven på døren ved at sætte den fast med små stykker malertape.

Dyp nu skumgummipenslen i lakken, og skrab penslen af på kanten af tallerkenen. Det er vigtigt, at der ikke er for meget lak på penslen, når du skal lave stencilborten. Dup penslen hen over skabelonen. Fjern den, og tør den ren på bagsiden med den våde klud. Sæt skabelonen fast igen med tape i forlængelse af det, du lige har malet, og fortsæt på samme måde hele døren rundt. Lad det tørre.

Lim sløjfebånd rundt i kanterne på den tomme ramme. Placer rammen foroven på døren, og tegn med en blyant langs rammens indvendige kant, fjern rammen, og sæt malertape der, hvor du har tegnet. Mal med tavlelak i to omgange, lad den tørre, mellem hver gang du maler. Hæng rammen på døren med et lille søm. Skru knagerne på døren. Skru vinkelbeslagene på bagsiden af døren, og hæng den op i et par kraftige skruer.

En dør på væggen

• Dørene, vi har brugt her, er købt nye i Silvan til cirka 400 kr. per styk.
• Dørene kan placeres alle steder i dit hus, hvor der er en ledig plads.
• Døren er hængt op i solide beslag, men den kan sagtens læne sig op ad væggen, så du nemt kan flytte rundt med den.
• Stuk er nemt at arbejde med og købes i længder på 2 m. Stuk fås i utrolig mange variationer, bredder og tykkelser.