Guide til grønne potteplanter

Efter årtier i glemmebogen har de grønne potteplanter fået rystet støvet af sig og blevet tildelt æresplads i boligen igen. Og heldigvis for det. Grønne planter er ikke bare hyggelige at se på – de renser også luften, og så er de billigere og mere holdbare end afskårne blomster.

DIY: Lav selv planteophæng

Vi har fundet en række grønne tips til dig, så dine planter holder sig fine og friske.

Tip: Kan planterne ikke mere? Vi hjælper dig med at redde en døende plante

Tips og tricks til dine planter

  1. Ligesom planterne i haven har planter i boligen brug for masser af sollys for at trives. Derfor er det oplagt at placere dem så tæt på vinduerne som muligt.
  2. Vær opmærksom på temperaturen. Mange grønne planter foretrækker 20-23°.  
  3. For meget eller for lidt vand er også en hyppig årsag til, at mange potteplanter afgår ved døden alt for tidligt. Er du i tvivl, så stik en finger ned i potten, og mærk, om jorden er tør eller fugtig.
  4. For at undgå overvanding med rådne rødder til følge er det bedst at stille dine potteplanter i skjulere med underskåle og vande i underskålen.
  5. Planterne kan også godt lide at få en let overbrusning indimellem. Brug en vandforstøver, eller sæt planterne i badeværelset, og brus dem over med vand.
  6. Lav din egen gødning. Gå i køkkenet, og find kaffegrums eller knuste æggeskaller frem. Begge dele kan fungere fint som gødning, hvis du blander det i pottemulden. Ganske gratis og meget miljøvenligt. Kaffegrumset skal helst være tørt, inden det blandes i, da det ellers nemmere rådner.

I galleriet kan du se planter i alle afskygninger og blive inspireret til de grønne glæder!