5 tips til at vedligeholde indendørsplanter

Selvom du har grønne fingre, kan det ske, at dine indendørsplanter visner hen. Nogle planter er lettere at vedligeholde end andre, men hvis du vil sikre dig smukke grønne indslag i dit hjem året rundt, så følg disse fem tips til at vedligeholde indendørsplanter.

Læs også: Sådan passer du din orkidé

Sådan passer du bedst på dine potteplanter

Lad den nye plante blive i potten

Det er en god idé at lade din nye stueplante blive i den medfølgende potte de første par uger, indtil den har vænnet sig til de nye omgivelser. Herefter kan du plante den ud i en større potte - helst med bul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Optimal vanding

For at sikre dig, at din plante får tilstrækkeligt med vand, kan du tjekke plantens etikette inden vanding. Vand i jorden, så du undgår at ramme selve planten. Har dine planter mange blade, kræver den lidt ekstra vand. Hænger bladene, får planten for lidt vand, og hvis bladene bliver gule, får den for meget vand.

Læs også: 10 nye vaser til dine buketter

Fjern døde blade

Når bladene eller blomsterne visner, skal de fjernes med det samme for at undgå, at planten rådner.

Rengøring af din plante

Hvis din plante ikke bliver tørret af for støv, bliver den modtagelig for skadedyr og sygdomme. Samtidig kan den ikke ånde, og det kan tage livet af selv den frodigste plante. Tør bladene af med en fugtig klud, når du skal rengøre din plante.

Læs også: Sådan dyrker du hortensia

Undgå træk

Planter skal helst ikke stå i træk eller i et rum med skiftende temperaturer. Har du planter i vindueskarmen, så sørg for, at de står inden for gardinet eller persiennerne. Mange planter har godt af at stå i dagslys, men tjek den enkelte plantens etikette, for ikke alle planter trives i direkte sollys.
 

indendørsplanter, stueplanter