Bring haven ind i hjemmet

Savner du fornemmelsen af have? Er du glad for planter og potter i hjemmet? Så får du her en del inspiration til at indrette dig således, at du får en fornemmelse af have i dit eget hjem. 

Læs også: 8 nemme planter til stuen

Ved hjælp af en masse naturlige elementer i hjemmet, kan du skabe en fornemmelse af, at du befinder dig midt i en skøn have. Lad planterne fylde meget mere end blot de små potteplanter, som man normalt stiller i vindueskarmen, og brug i stedet gulvvaser og store krukker, som giver planterne mulighed for at vokse. Kombinér med masser af ubehandlet, råt træ, dyreskind og bambus.

Læs også: Få sunde planter, når du planter om

Er du træt af de samme gamle potter, kan du overveje at skifte dem ud til nogle lidt mere moderne. Er du til grønne planter, kan du overveje at skaffe dig nogle potter med flotte farver og motiver, eller du kan gå den omvendte vej og holde dig til en bestemt farve, for at give din plantedekoration en større sammenhæng?

Der er utallige muligheder for at dekorere med planter i hjemmet, og du finder meget mere inspiration til den indendørs have i galleriet herunder.

Læs også: 5 tips til at vedligeholde indendørsplanter