7 stemningsfulde stuer

Den kolde tid inviterer til hjemlig hygge i stuen. Det kan både være med en god bog i sofadybet eller over en kop kaffe med gæster. I stuen har vi især brug for noget godt at sidde i, hygge- og læsebelysning og bløde tæpper at lune os på. Stuen skal føles rar - det er nemlig her, hvor vi zoner ud og lader op!

DIY: Lav din egen sengegavl

En stemningsfuld og smuk stue kræver enkle og små greb. Find inspiration her:

Søde sager: Hjemmelavet nutella

Tips til en stemningsfuld stue

  1. Vælg din sofa i en afdæmpet farve, og tilfør farvepift med puder og tæpper. Du kan enten selv sy nye pudebetræk eller købe et fint bomuldstæppe i yndlingsfarven.
     
  2. Skab hygge på sofabordet med et fad med stearinlys, små vaser med enkle blomstergrene og evt. en keramikkrukke.
     
  3. Mangler du et lille bord ved siden af lænestolen i stuen, kan du bruge en flot træstub, som giver et nordisk og naturligt look.
     
  4. Lav en inspirerende gallerivæg i stuen med prints, fotografier og kunst i forskellige størrelser.
     
  5. Sørg for, at du både har en læselampe med ordentlig belysning og små lamper, der giver et blødere lys. Du kan eventuelt vælge en lampe med lysdæmper, så den passer til begge formål.
     
  6. Tag naturen med ind i stuen, og brug store vaser med enkle grene, som kan stå på gulvet i en krog eller i vindueskarmen.

Haven netop nu: Bliv vinterklar

I galleriet herunder har vi samlet 7 stemningsfulde stuer, som inspirerer os!