Boligreportage: Genbrugsjægere med sans for klassisk design

Brug og smid væk-kulturen har fået kamp til stregen i Sølvgade i København. Parret, Camilla Göttsche Rahbek og Peter Bjerre Thellefsen, køber både gamle, men også nyere møbler brugt, for de vil have møbler med historie. 

Årets nye boligtendenser: Det tror vi bliver stort i 2019

Intet nyt - kun brugt

Parret har efterhånden købt nye møbler en del gange, men er næsten altid endt med at sælge dem ret hurtigt igen. De er nemlig enige om, at det ’nye look’ ikke klæder deres lejlighed.

– Det passer bare ikke ind i vores indretning. Kommer det op af en æske, er det ikke godt! Det er nærmest sådan, det er blevet med os. Jeg elsker, når tingene har historie og patina – det er smukkere på den måde. Selv vores Hay-bord er købt brugt, selvom man godt kan få det i butikkerne, fortæller Camilla Göttsche Rahbek.

Mere boliginspiration: Indret dig grønt

Parret bruger masser af tid på at lede efter de helt rigtige møbler til boligen og vil i yderste konsekvens hellere sidde på gulvet end at impulskøbe de forkerte stole.

– Vi havde købt nogle forkerte stole på et tidspunkt og måtte sælge dem igen, for det stod hurtigt klart, at det ikke var de rigtige. Og så måtte vi jo bruge tid på at finde frem til de helt rette, som vi har fundet vidt forskellige steder. Stolene er ikke helt ens – men det er præcis sådan, vi vil have det, fortæller Peter Bjerre Thellefsen.

Få et kig indenfor i Camilla og Peters hyggelige lejlighed i galleriet:

Vild med genbrug? Se også de fine fund i denne smukke murermestervilla!