Urban havetrend: Guerilla Gardening

At dyrke haver overalt – især køkkenhaver, er en af de vigtigste ting, som samvittighedsfulde og årvågne mennesker kan kaste sig over lige nu, for at påvirke de globale forandringer og dermed arbejde for sundhed, bedre miljø og personlig frihed for alle. Ovenstående er sagt af Alex Pietrowski, lederskribent på wakingtimes. com. Begrebet guerrilla gardening (med to r’er i guerrilla, da det er et engelsk begreb) er i familie med tendenserne urban farming og urban gardening. Det er en politisk måde at dyrke have på. Det er et ungdomsoprør – lidt ligesom graffiti var det i 1980’erne. Et ikke-voldeligt oprør mod trist, grå byplanlægning, især ført ud i livet af klimaaktivister og miljøforkæmpere. Men alle aldre kan være med – også gamle damer. Guerrilla gardening er tæt knyttet til tankerne om landreformer og permakultur, men udformningen af aktioner kan sammenlignes med de tiltag, man så, hos såvel arbejderprotestbevægelser, bz-bevægelsen og hos graffitimalerne, mens indholdet af aktionerne kan sammenlignes med kolonihavebevægelsen.

Inspiration: DIY: 6 vidunderlige vinterkranse.

Våbenet er frøbomber

Nyttehave- og kolonihavebevægelsen var som bekendt oprindeligt en dansk opfindelse, hvor arbejderfamilier fik mulighed for at dyrke grøntsager på små jordlodder, så de kom ud af de trange, klamme lejligheder og fik lys og luft. De små jordlodder kunne i gamle dage fjernes med kort varsel i forbindelse med anlægsbyggerier: Man havde sin have på lånt tid. Nutidens guerrillagartnere besætter enten et stykke land i en tid eller laver enkeltstående aktioner, ofte i ly af natten, hvor de smider lidt frøbomber eller maler noget mosgraffiti (med svampesporer!). Hvis de har adgang til en forladt byggegrund eller et grønt område i længere tid, fx hen over en sommer, dyrker de gerne grøntsager og blomster og tilfører på den måde lidt skønt, grønt haveliv til et ellers råt og kedeligt bymiljø.

Hardcore guerrillagartnere er ikke kun aktivister. De er anarkister, der tror på, at vi skal genoverveje den private ejendomsret. De mener, at vi kan gøre krav på den jord, som vores forfædre har dyrket. De mener, at det højeste formål med jorden er, at den dyrkes – og at det skal være alles ret at have et stykke jord at dyrke. Især hvis der er forladte byggegrunde eller jord, som bliver misligholdt.

Ikke et nyt fænomen

Den første gang, termen guerrilla gardening blev brugt, var i 1973. Lis Christy og hendes Green Guerrilla Group skabte i 1973 en have på en forladt byggegrund i Bowery Houston-området i New York. Haven bliver stadig passet af frivillige og er for nylig lykkeligvis kommet under bystyrets beskyttelse. Men det at dyrke jord, som andre ejer, er i det hele taget ikke noget nyt. I historien er der masser af eksempler på, at ansatte omkring store anlægsarbejder – togbaner og udgravninger – har plantet frø og frugttræer og dermed bidraget til vegetationen som guerrilla gardeners. Eller arbejdere, der illegalt har fortsat arbejdet på en plantage, efter den blev lukket, fordi de ønskede at bruge jorden til at dyrke fx bananer frem for bare at lade plantagen forfalde. Et rigtig godt eksempel på guerrilla gardening fandt sted i 1996, da omkring 500 aktivister fra bevægelsen ”The Land is Ours” besatte et stort stykke land i det sydlige London. Deres aktion ville sætte fokus på det, de beskrev som ”et rystende misbrug af byarealer med mangel på billige boliger og grønne områder”. Der opstod et helt lille minisamfund omkring aktionen, som varede fem en halv måned.På nogenlunde samme tid så Danmarks sin første store guerrilla gardening-aktion med projektet ”Have på en nat”, hvor op mod 1.000 frivillige skabte en historisk økologisk have på en enkelt nat i Guldbergsgade ved Sankt Hans Torv i København. Haven fik lov til at blive på sin byggetomt i ca. halvandet år, inden der blev bygget et nyt etagebyggeri.

Guerrilla gardening i dag

I dag er guerrilla gardening en megatrend. Den besvarer store essentielle spørgsmål om sundhedskrise, klimakrise, finanskriser, energikriser og fødevarekriser, og trenden har et element af ”call to action”, som gør, at bevægelsen engagerer mange mennesker, der gerne vil føle, at de gør noget, også når de bare gør en lille smule for at ændre på tingenes tilstand. Man kan sige, at guerrilla gardening er en enorm græsrodsbevægelse bestående af havemennesker uden egen have. Og dem er der mange af i en verden med stigende urbanisering. I Danmark alene bor hele 86 % af befolkningen anno 2014 i landets byer.

Prøv også: Fra zinkbalje til kryddeurtebed.

Guerrilla gardening-bevægelserne forholder sig aktivt til det faktum, at der om knap 40 år, i 2050, vil være op mod 10 milliarder mennesker på jordkloden. Og mange af disse mennesker kommer til at være bymennesker. Allerede i 2015 vil 26 byer i verden have over 10 millioner beboere. For at brødføde sådan en storby må der importeres 6.600 ton mad udefra hver eneste dag. Og den mad skal køres ind i byerne, en stor miljøbelastning. Tanken melder sig selvfølgelig i de allerede tætbefolkede byer: Kan vi brødføde alle? Kan maden virkelig fortsætte med at blive fløjet rundt om jordkloden i store cirkelbevægelser, før den flyver ind i kæften på bybefolkningerne? Kan man gøre noget andet? For de urbane gartnere forekommer sagen klar. Det synes åbenlyst, at man må handle lokalt for at forandre globalt. Guerrilla gardening er dermed lige så blodig alvor, som det lyder som. Man tager fredelige våben i brug. Man dyrker mad, hvor man kan. For at gøre oprør og for at få fat i gratis mad til sig selv og andre. Man går i krig med frøposer, frøbomber, skovle, udplantningsplanter, vandkander og træer, der bærer frugt. Man forsøger at gå sammen i en grøn undergrundshær for at gøre byerne ikke bare grønnere og dermed rarere at bo i, men også en lille smule selvforsynende med grøntsager. Og det er en meget vigtig pointe her, at man ikke kun dyrker for sig selv eller planter for sin egen fornøjelses skyld. Fællesskaber, social ansvarlighed og samfundssind ligger til grund for hele bevægelsen. Og også her er guerrilla gardening i familie med urban farming-bevægelserne. Som Organisationen Urban Farming skriver på sin hjemmeside omkring den sociale ansvarlighed:

”Vores mission er at skabe fødevarer for mennesker, der mangler mad, ved at plante haver på meget usædvanlige steder. På samme tid arbejder vi for diversitet. Vi uddanner de unge, de voksne og de ældre i havebrug, så vi kan skabe et bæredygtigt system, der kan højne den grønne standard i vores byer.” Det er da et budskab, der er til at forstå.

Kig med i galleriet og læs bl.a. om skribenten Signe Wenneberg, hvordan du laver dine egne frøbomber eller hvor du kan læse mere om Guerrilla Gardening!