Sådan laver du espalier til frugtræer

Det er lidt af en videnskab at espaliere frugttræer korrekt, og det tager også en del år. Til gengæld kan resultatet blive rigtig godt. Så vil du gerne dække en kedelig mur med smukt frugttræ, er det et forsøg værd.

Alt du skal vide, før du går i gang med at lave espalier til frugttræer

Alle frugttræer elsker varme om foråret, når de skal til at blomstre. Specielt det danske forår kan være lidt lumsk med hensyn til frost i april-maj, hvor frugttræerne begynder at blomstre. Mange blomster bliver måske ødelagt af frosten, og bierne er heller ikke så glade for at komme ud og bestøve blomsterne, så der kan dannes frugter. For at undgå dette kuldechok, som blomsterne får, kan du espaliere dine frugttræer op ad en mur (det er allerbedst) eller et stabilt stakit eller hegn i haven. Varmen fra dagtimerne fastholdes i muren/stakittet og afgives langsomt om natten, så du dermed kan holde frugttræerne frostfrie. Desuden giver den specielle beskærings- og formningsmetode et rigt udbytte af frugter på grund af de optimale lysforhold og uden at belaste grenene. 

Sidst, men ikke mindst har det også en dekorativ effekt i haven, da du med enkle beskæringer og opbindinger kan forme dit træ til flotte skulpturagtige elementer i haven. 

Idé: Fritstående espalierede træer kræver lys og mere arbejde. Du kan plante dem omkring terrassen som en slags lævæg, eller du kan skabe et rum i haven ved at sætte et espaliergitter op.

Sådan kommer du i gang med at lave espalier til frugttræer

Det kræver tålmodighed at dyrke espalierede frugttræer, for det kan tage op til 10 år, før træerne er færdigudviklede. 

  • Vælg først en mur eller et fast hegn, som får rigtig meget sol i løbet af dagen. Placeringen i haven er et vigtigere element end formen på træet. 
  • Derefter skal du fremstille et espalier af fx lodrette stolper med udspændte metalwirer imellem. 
  • Fastgør espaliersøm og vandrette wirer, så det passer med den højde og bredde, træet engang skal have. Det er en god idé at fastgøre de endelige længde- og breddemål, før du planter, for det kan være vanskeligt at forlænge espaliertrådene og wirerne om tre- fire år. 
  • Når du skal vælge træ, så sørg for, at træet passer godt ind i din have og at vælge en frugtart, du godt kan lide. Æble- og pæretræer er mest velegnede til espalier, da deres vækst og grenbygning gør dem nemme at forme. 

Sådan laver du et espalier på muren: 

Det skal du bruge:

  • En rulle 3 mm's rustfri stålwire (SS316)
  • Øskener i 5 mm's tykkelse
  • Øawplugs til mur i 6 mm's tykkelse
  • Wirelåse på 3 mm
  • Boremaskine

Sådan gør du:

  1. Mål ca. 20 cm op fra gulvet på væggen, og bor 2 huller med ca. 20 cm’s afstand. Brug et 6 mm-bor. Sørg for at bore i selve murstenen, ikke i fugen.
  2. Mål op, så du er sikker på at dine wires er lodrette eller vandrette, alt efter hvordan du vil have dem siddende. Sæt plugs i hullerne, og skru øskener i.
  3. Træk stålwire igennem dine øskener, og luk med wirelåse.
 

TIP: På byggemarkedet kan du købe alt det, du skal bruge, til espalieringen: Pæle, træstokke, espaliersøm, wirer, snor, ståltråd og sakse.

For at få succes med espaliertræer er det vigtigt, at du vælger svagt voksende træer – medmindre espalieret skal være meget stort og højt, fx ved en husgavl. Svag vækstkraft omfatter bl.a. æblesorterne ’Discovery’, og ’Rød ananas’ og pæresorten ’Colorée de Juillet’.

Læs også: Få succes med dine frugttræer.

Køb et etårigt træ, hvilket blot er en pind på rod. Man kan købe træer på planteskoler, som er formet specielt til espalier, men de kan ikke anbefales, da de ofte er bygget for hurtigt og spinkelt op. Derved bliver de nedre dele for svage, og væksten i toppen vil dominere. Er der desuden for mange grene i uønskede positioner, som må fjernes, kommer træet i en uheldig ubalance mellem top og rod. 

Vidste du at …

… ordet ”espalier” er fransk, og at ordet kommer fra det italienske ord ”spalliera”, der betyder ”noget at hvile sine skuldre op ad”? Det giver rigtig god mening, hvad frugttræet angår, for træerne har brug for støtte, som sikrer, at de ikke vælter.

Når dit træ er plantet, skal det beskæres med det samme. Hvor meget der skal skæres væk, afhænger af den valgte form, men generelt skal du skære træet ned til lidt over den ønskede stammehøjde på fx 50 cm. Træet vil herefter reagere, ved at et antal knopper bryder og udvikler relativt kraftige grene. Som oftest vil de øverste skud have stejle vinkler, som kan gøre dem uegnede at bygge videre på. Det kan derfor være en fordel at klippe træet tilbage til en højde ca. 10 cm over den ønskede endelige højde for forgrening, idet du så kan foretage endnu en tilbageklipning, hvor de(n) øverste stejle gren(e) fjernes.

Beskær dit frugttræ korrekt

Det kan virke brutalt, men når du former dit espalierede frugttræ, skal du beskære det kraftigt både sommer og vinter. Desuden skal du knibe skuddene løbende. Det

handler om at etablere og holde ligevægt i træet, så du tvinger det til at danne nye skud og dermed danne flere frugter tæt på de store hovedgrene. Du har også lettere ved at justere formen to gange i løbet af året, og de små åbne klippesår er heller ikke så modtagelige for sygdomme. 

Træets bredde og højde bestemmer du selv, og når dets endelige størrelse er nået, må du blive ved med at klippe topskuddet og endeskuddet af de vandrette grene, så det hverken vokser i højden eller bredden.

TIP: Husk rene redskaber. Det er en god idé at desinficere dine beskærersakse med enten atamon eller sprit for at undgå sygdomsspredning i dine frugttræer.

Vinterbeskæring af frugttræer på espalier

Du skal beskære dit espalierede træ fra februar til april, mens det er i hvile. Begynder du for hurtigt efter løvfald, risikerer du, at der er for tidlig aktivitet i knopperne, således at de tørrer ud eller fryser bort. Og beskærer du omvendt meget sent på foråret, kan det forsinke løvspringet og evt. svække træet.

Ledegrenene skal også beskæres, indtil de har opnået det ønskede mål og danner frugt i hele deres længde. Skær dem så langt tilbage, at alle knopper bryder. Frugtsporerne skal sidde med ca. 10 cm’s afstand.

De sidegrene, der ikke skal danne ledegrene, skal fjernes helt. Skær så tæt på stammen som muligt, så risikoen for genvækst minimeres.

Sommerbeskæring

Sommerbeskæring betyder egentlig en opfølgning på vinterens beskæring. Her skal du knibe og afskære skud, så du kan regulere træets vækst og form og stimulere det til dannelse af næste års blomsterknopper. 

Udfør sommerbeskæringen i midten af juni, mens skuddene endnu er ganske korte og bløde. De skud, som skal bruges til ledegrene, skal du ikke fjerne. Men ellers fjerner du samme slags skud, du ville have fjernet den efterfølgende vinter.

Er skuddene små, er det bedst at rive dem af, for så risikerer du ikke genvækst. Større skud skærer du af og så tæt ved basis som muligt.

Tiden til beskæringen er inde, når selve skuddet har fem-seks veludviklede blade − bladene i rosetten ved skuddets basis tælles ikke med. Knib toppen af, så skuddet har fire-fem blade tilbage. Efter fem-seks uger foretager du anden sommerknibning/beskæring. Nye skud, der er fremkommet på de sommerskud, der blev knebet i juni, knibes nu ned, så der kun er de nederste tre-fire blade i tilbage. Det samme gælder en eventuel tredje skudgeneration senere på sommeren. Du bør ikke knibe senere end til midten af august. Ellers risikerer du, at skuddet ikke modner af, og derfor kan fryse bort om vinteren.

Ved sommerbeskæringerne udtynder du, hvor skuddene sidder for tæt. Kommer der

to eller flere skud efter første knibning, bevarer du kun det svageste skud. Dette skud skal  knibes, mens alle øvrige skud skal fjernes helt.

Meningen med knibningen er, at bladene skal samle overskud af oplagsnæring til knopperne. Den næring, der bliver til rådighed, inden den vegetative vækst standser, må ikke få lejlighed til at blive brugt til vækst af anden eller tredje generation af sommerskud.

Prøv blommer

Alle slags frugttræer kan espalieres, men de mest anvendte i Danmark er æble og pære, da de er nemmest at have med at gøre. Vil du prøve at espaliere blommetræer, kan du fx prøve spise- og sylteblommen ’Victoria’ eller spiseblommen ’Presenta’. 

Jo mere eksotisk, jo mere varme

Abrikoser og ferskner kræver varme, men kan sagtens dyrkes i Danmark. Her er de med succes blevet espalieret i et drivhus.

Læs videre: Dyrk æbletræer i krukker.