Spiselige blomster på altanen
Terrasse og altan

12 smukke og spiselige planter til altanen

af Dorte Kvist 28.05.2018
Foto: Pernille Kaalund. Regi: butikalrum.dk.
Hvis du har begrænset plads at dyrke på, gælder det om at vælge de helt rigtige planter - især hvis der skal være noget, der fryder både øjne og gane. Gør altanen til et blomstrende spisekammer med disse 12 fine og spiselige sorter.

Hvad enten du har et lillebitte frimærke af en altan eller en stor grøn oase med plads til både grill, lounge og alt det grønne, er det muligt at dyrke skønne planter, der fryder både øjne og gane.

Der findes nemlig et væld af spiselige planter, der sagtens kan plantes i krukker og potter - og hvis man er typen, der, udover dyrkning, bruger sin altan som et hyggeligt helle til kaffestunder og afslapning, er det med at vælge planter, der også pynter og gør det grønne uderum ekstra skønt. I galleriet nederst i artiklen har vi samlet 12 smukke og spiselige planter, du kan dyrke på din altan.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mere inspiration til altanen: 15 allergivenlige altanplanter

7 tips til altandyrkning - sådan planter du en krukke til

Når du dyrker i krukker og potter på altanen, er der et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil give dine planter de bedste vilkår. Kom godt fra start med dyrkning af dit blomstrende spisekammer med disse 7 tips.

  1. Sørg for, at der er huller i bunden af din beholder, så overskydende vand kan komme væk.
  2. Læg dræn i bunden, hvis det er meget store potter. Det kan laves mved at lægge et lag af gamle potteskår eller fylde op med lecakugler.
  3. Fyld op med god jord, men vær opmærksom på plantetype. Blåbær, hortensia og rododendron skal fx have jord beregnet til surbund, mens de fleste andre klarer sig med almindelig pottemuld.
  4. Stil evt. en eller flere spande frem til at opsamle regnvand i. Det er en billig og oplagt måde at vande på.
  5. Planterne skal plantes i den samme højde som i den potte, de stod i. Jord og rodklump skal være godt gennemvåd. Stil evt. potten i en spand vand inden omplantningen, og fyld derefter op med jord. Klematis og roser er undtagelser, der skal plantes ca. 10 cm dybere end den potte, de stod i.
  6. Giv planten gødning. En flydende gødning er god i vandingsvandet. Tjek doseringen på dunken. Brug gerne økogødning fra havecentret.
  7. Tjek, at potterne/altankasserne sidder ordentligt fast. Du kan binde eller skrue dem fast. Altankasser kan sikres med platikstrips, der kan købes i byggemarkeder.

Se også: 5 grønne tips til altangartneren

Få inspiration til smukke og spiselige planter til altanen i galleriet:

Måske du også vil kunne lide: Sådan planter du i kurve og trækasser