Dyrk selv bladbeder

Hvis du vil købe bladbeder i en forretning, vil udvalget ofte begrænse sig til sølvbeden, der har hvide, tykke stængler. Vælger du derimod at dyrke dem selv, kan du få mange spændende og smukke sorter, som i farver varierer fra hvid til gul, orange, lyserød og over til den helt mørkerøde bladstængel.

Med sine farverige stængler og store blade er bladbeden en af den slags grøntsager, der lige så godt kunne få plads i staudebedet som i køkkenhaven. Dens nærmeste slægtninge er rødbeden og bederoen, men modsat disse to er det ikke roden, men bladene og de sprøde stængler, som er af interesse. I Sydeuropa bruges bladbeder meget, og herhjemme er den også langsomt ved at vinde indpas i haver og køkkener. Det er også en velsmagende afgrøde, der er sund, nem at dyrke og med sine farverige stængler liver op i køkkenhaven.

Sådan dyrker du dine egne bladbeder

Bladbeden er toårig og stammer fra strandbeden. Det botaniske navn er et af de lidt længere: Beta vulgaris var. cicla. Taler vi om den røde bladbede, bliver det endnu længere: Beta vulgaris var. cicla f. purpurea.

Bladbede tilhører salturtfamilien og er således i familie med både havemælde, jordbærspinat, gåsefod og mælde – samt selvfølgelig rødbeden. Bladbeden har været dyrket som kulturplante i Persien og middelhavslandene i mindst 7.000 år.

Bladbeden tåler både skygge og saltmættet blæst og er i det hele taget nem at dyrke. Den trives på alle jorder, men bliver dog bedst på en lerholdig, veldrænet muldjord.

Forspiring af bladbeder

Du kan vælge at forkultivere planterne, så de får et forspring og dermed kan høstes tidligere, eller du kan så dem direkte i jorden.

Frøene er store, og måske opdager du og undrer dig over, at der kommer flere planter ud af hvert frø. Dette skyldes, at hvert frø er sammensat af fem mindre frø. Bevar den bedste af de fremspirede planter fra hvert frø, og fjern de andre.

TIP: Har du drivhus eller mistbænk, er det en god afgrøde at have gennem vinteren.

Hvornår skal bladbeder forspires?

Hvis du vil forkultivere, kan du så indenfor allerede i marts og plante ud, når de små planter har fået fire-fem blivende blade. Husk at hærde planterne, inden de plantes ud.

Bladbeder kan også dyrkes på friland

Vælger du at så direkte, kan du gå i gang omkring 1. maj, eller når jorden er blevet mindst 8° varm. Så endelig ikke for tidligt, da du så kan risikere, at bladbederne løber i stok.

Der går en-to uger, fra frøene er sået, til de spirer, og yderligere 6-12 uger, til de er klar til høst.

Tynd ud i rækkerne

Hvis du vil have gode kraftige bladstilke og smukke enkeltplanter, skal du tynde ud i planterne, så de står med en afstand på 20-30 cm. Hvis du hellere vil have små, fine blade ligesom spinat, skal planterne stå med 5 cm’s afstand og høstes, når bladene er 10-15 cm.

Hvis du synes, dine bladbeder er blevet for store og kraftige til at spise, kan du skære alle bladene af lige over jorden. Planterne vil hurtigt kvittere med nye friske, spiseklare blade. Hvis planten er gået i stok, nytter det derimod ikke at skære den ned, for den er allerede ”kodet” til at skulle blomstre og vil derfor blot danne en ny blomsterstand.

Husk at vande

I længere perioder med varmt og tørt vejr hen over sommeren er det en god idé at give bladbederne vand, hvis de begynder at hænge lidt med bladene. Vandmangel kan stresse planterne til at gå i stok og begynde at blomstre, og så er det slut med at høste blade. Men ellers er det ikke nødvendigt at vande bladbederne, da de har dybtgående rødder, som kan gå ned i de dybere jordlag efter vand.

Gødning af bladbeder

Giv planterne kompost eller staldgødning i løbet af sommeren. Læg det i et lag oven på jorden, så det langsomt omsættes til gavn for planterne, og så det virker som jorddække mod ukrudt og udtørring i varme somre.

Selvom bladbeden er toårig og ganske hårdfør, kan du ikke være sikker på, at den overvintrer. Det er de yngste ikke for kraftige planter, som klarer vinteren bedst, så vil du gerne nyde godt af de friske blade i det tidlige forår, skal du for en sikkerheds skyld så et hold bladbeder igen i juli, august eller september.

Høst lidt hver dag

Bladbeder er bedst friskhøstede, da de hurtigt mister deres spændstighed. Opbevaring i køleskab i en plastikpose begrænser sig derfor til nogle få dage.

Det er en virkelig praktisk afgrøde, fordi du kan nøjes med at tage det, du skal bruge fra dag til dag, og du kan høste fra den samme plante igen og igen. Den nemmeste måde er ved at brække bladene af nederst på planten. Høst altid de yderste, største blade, og lad resten vokse videre. Det bedste tidspunkt at høste på er om morgenen, hvor bladene er saftspændte efter nattens dug og lavere temperatur.

Hvordan anvendes bladbeder i madlavning?

Når du tilbereder bladbeder, skal bladene tilsættes retten til allersidst, så de kun varmes op, men ikke koges eller steges i længere tid. Ligesom spinat bliver de kedelige og udkogte ved for lang tids tilberedning. Hvis du bruger både blad og stængel, skal stænglen tilsættes retten først, da den kræver en anelse længere tids tilberedning.

De unge blade spises hele ligesom spinat. På de ældre blade fjerner du den grønne del af bladet, så kun bladstænglen er tilbage. Stænglen er meget sprød og ”kødfuld” og bruges ligesom asparges. Anvendelsesmulighederne er utallige lige fra den helt enkle smagsoplevelse, hvor du blot damper bladene og stænglen og spiser dem med smør, til de mere avancerede, hvor du sylter, frituresteger eller farserer.

De smukke sorter ’Rainbow’ og ’Bright Lights’ er desuden fantastiske rå i salatskålen. Den fine smag og de skønne farver gør salaten til noget helt særligt.

I alle regnbuens farver

Der findes efterhånden en del forskellige sorter af bladbede i handlen herhjemme. Stænglerne varierer fra sort til sort, dels i farve og dels i tykkelse. Nogle bladbeder dyrkes for bladenes skyld, mens andre, nogle gange kaldet stængelbeder, som navnet antyder, dyrkes for den tykke stængels skyld.

Bladbedesorter:

  • ’White Silver’. Sølvbede, stængelsort med meget brede, hvide stængler. Bladene er mørkegrønne.
  • ’Glatter Silber’. Stængelsort med brede, sølvhvide stængler og mørkegrønne blade, som kan høstes som pluksalat.
  • ’Zilver’. Stængelsort med store blade og brede, hvide stængler. God til at overvintre.
  • ’Rhubarb Chard’. Flot bladsort med mørkerøde stængler og ribber og mørkegrønne-bordeaux blade. God til at overvintre.
  • ’Rainbow’. Stængelsort med mørkegrønne blade og smukke gule, orange og røde stængler.
  • ’Bright Lights’. Stængelsort med mørkegrønne blade med dekorative hvide, orange, purpur og lyserøde stængler.
  • ’Pirol’. Stængelsort med grønne blade og knaldgule, mellemtykke stængler. Rigtig god smag.
  • ’Feurio’. Bladbede med næsten selvlysende, røde stængler. Bladene er grønne med røde bladnerver.

Skadedyr på bladbeder

Den eneste trussel, du formodentlig vil komme ud for hos dine bladbeder, er bladlusen. Især i tørre perioder eller ved dårlig trivsel skal du holde øje med bladlusene.

Opdager du dem, kan du i første omgang forsøge at spule dem væk med vandslangen et par gange om dagen i nogle dage. Hvis det ikke hjælper, kan du bekæmpe dem med brun sæbe-vand, du selv fremstiller, eller med insektsæbe. Brug en forstøver, og vær omhyggelig med at ramme alle bladene både på over- og undersiden.

Bladlusene kan overføre virusgulsot til planterne, som forårsager en orange til gul farvning af bladene, der begynder i bladspidsen, og bladene bliver tykke og sprøde. Angrebne planter skal fjernes og smides væk.

Høst dine egne frø 

Når bladbederne først er begyndt at blomstre, er de ikke velegnede til at spise længere, men har du pladsen til det, så nyd blomsterne, og lad planterne udvikle frø, som du kan høste frø og bruge til næste hold bladbeder. Har du flere sorter, kan det være, at der kommer nogle spændende krydsninger ud af frøene.