Pas på den invasive bjørneklo!

Planten er giftig og kan forvolde voldsom skade, ikke bare på huden men også på biodiversiteten i det område, den totalt overtager, når først den har fået fat.

Bjørneklo er uønsket, og er som den eneste plante omfattet af lovgivning, der giver kommunen muligheden for at pålægge ejere af et areal at bekæmpe planten, hvor den er. Derfor er det vigtigt, at du indberetter det til miljøstyrelsen, hvis du ser en kæmpebjørneklo. Det kan du gøre her. 

Hjælp med at bekæmpe bjørneklo

Bjørneklo er let at kende, og den er almindelig i hele landet. Det er en skærmplante, der bliver op imod 5 meter høj og med en tyk stængel, der kan blive ti cm i diameter. En stængel er furet og håret og grøn med røde pletter. 

Bladende er takkede, fligede og op til tre meter lange. De små planter kan kendes netop på deres blade, når de spirer frem og får hurtigt den karakteristiske stærkt takkede vækst.

En ung bjørneklo

En ung bjørneklo spirer frem. Læg mærke til bladenes karakteristiske form. 

Blomsterne er hvide og sidder i store skærme øverst på planten - én plante kan bære op imod 80.000 blomster. 

En bjørneklo smider i snit 20.000 frø og sammen med sine eksplosive vækst er det en plante, der spreder sig lynhurtigt. 

Fakta om kæmpebjørneklo

  • Videnskabeligt navn: Heracleum.
  • Slægt: Skærmplante-familien.
  • Højde: 2-5 meter.
  • Blomstrer fra juni til august.
  • Den blomstrer efter 1 eller 2 år.
  • Kæmpebjørneklo er giftig.
  • Bjørneklo er en invasiv art.
  • Formeringen sker udelukkende ved spredning af frø.

 

Hvad sker der, hvis jeg rører en bjørneklo?

Bjørneklo er giftig. Det er saften, der er giftig, og den virker ved at gøre huden følsom over for sollys. Får man saften på sig, giver sollys nogle voldsomme forbrændinger. Det kan give varige mén - både ar men også en overfølsomhed for sollys, der kan vare i mange år. 

Det svier ikke, når man bliver ramt, så det kan være svært at være sikker på, om man har været i kontakt med saften. 

Hvad gør jeg, hvis jeg er ramt af bjørneklo?

  • Vask huden grundigt med vand og sæbe (indenfor 20 min).
  • Beskyt stedet mod sollys (i mindst 48 timer).
  • Opsøg læge med informationen om kontakt med bjørneklosaft.

Hvad gør jeg, hvis jeg har set en bjørneklo?

Har du opdaget kæmpebjørneklo, - eller en anden invasiv art - skal du indberette det til miljøstyrelsen. Det kan du gøre her.

Store bjørnekloarter registreret i Danmark: 

  • Kæmpebjørneklo, Heracleum mantegazzianum
  • Rundlobet bjørneklo, Heracleum sosnowskyi
  • Hårfrugtet bjørneklo, Heracleum persicum

Hvorfor skal bjørneklo bekæmpes?

Bjørneklo er en invasiv art, der fortrænger andre arter og derved er til skade for den oprindelige biodiversitet. Meget få arter kan leve under en bjørneklo. Fugle, insekter og andre dyr kan ikke leve under planten. Dens modbydelige gift gør det desuden svært at opholde sig i nærheden af den, særligt for børn og kæledyr, der ikke forstår faren. Fordi ja, bjørneklo er også giftig for din hund. Dog kan får utroligt nok sagtens spise planten, og køer kan vænnes til det. 

Hvordan fjerner jeg en bjørneklo i haven?

Hvis du har fundet en bjørneklo på din egen grund, kan du selv fjerne den. Du skal stadig melde, at du har fundet den, selvom du straks selv fjerner den. Husk, en bjørneklo spreder tusindvis af frø, så finder du en enkelt, er der sikkert andre i nærheden. 

Sørg for, at du bærer sikkert arbejdstøj, der ikke lader noget hud være blotlagt og ikke suger saften til sig. 

Skæres roden over under vækstpunktet, dør planten, og da den udelukkende spreder sig med frø, er det den mest effektive måde at bremse en bjørneklobestand. Derfor er det også vigtigt at gøre det, før den har sat frø.

Rodstikning gøres med en spade, og planten stikkes nogle cm under jordoverfladen. Vækstpunktet forstås som det sted hvor bladene udspringer. Rodstikker du bjørnekloen herunder vil den dø.

Hvis du graver planten op, skal du være opmærksom på, at den kan få fat igen, hvis du lader den ligge på jorden. Rødderne kan fæste sig, hvis bare underlaget er vådt.

Flok af bjørneklo

Det er en dårlig idé at forsøge at slå et område med bjørneklo maskinelt, da det frigiver den giftige saft i luften som en tåge. Når store bestande fjernes professionelt ved slåning, foregår det med maskiner, hvor føreren er i ly i et lukket hus. 

Bjørnekloens oprindelse

Oprindeligt er bjørnekloen fra Kaukasus, hvor den vokser på fugtige skråninger i lavlandet. Derfor ses den også ofte i fugtige områder herhjemme - den er dog ikke afhængig af fugten, men også vokser fint i mere tørre områder, hvor den får fred.

Den har bl.a. spredt sig fra botaniske haver, hvor den blev indført i 1830'erne. 

Kilde: Miljøstyrelsen.