Guide: Slip af med skvalderkål

Skvalderkål, Aegopodium podagraria, er en flerårig urt, der typisk betegnes som ukrudt. De fleste haveejere kender planten for dens, til tider irriterende, egenskab til at brede sig med lynets hast.

Sådan slipper du af med skvalderkål 

Nogle haveejere dyrker den brogetbladede variant af skvalderkål som pryd- og nytteplante. Fordelen ved den er, ud over at den er utrolig dekorativ, at sorten er mindre aggressiv i væksten. Men de fleste haveelskere hader skvalderkål. Kommer planten ind i haven, er den næsten umulig at blive kvit. Skvalderkålen har nemlig krybende jordstængler med masser af udløbere.

Vil man af med planten, skal den holdes nede, og alt grønt systematisk fjernes. Læg mærke til, at planten ikke findes i græsplæner, der bliver klippet jævnligt. Til sidst bliver den energiske plante slet og ret slidt op af at producere nye blade og giver op. Under hække, i grøftekanter og i blomsterbede, hvor man ikke kan bruge græsklippere for at holde den i skak, må man fjerne den manuelt ved at luge den bort for at holde den nede.

En rigtig god måde at kontrollere skvalderkålen på er simpelthen at høste af den. Friske unge blade af skvalderkål egner sig udmærket til salater, og den bruges også i stuvninger og supper. Med alderen får bladene en besk smag. Derfor skal man ikke tage de gamle blade. Blomsterne af skvalderkål har en behagelig og mild smag og kan bruges som garniture til maden, hvis man trænger til et drys blomster.

4 tips til at slippe af med skvalderkål i staudebedet

1. Ryd det hele, og begynd forfra.
Grav alle planter op, og gem kun de bedste. Ryst jorden af, del planterne, og spul rødderne, så der ikke er en eneste rod fra skvalderkål tilbage. Rens jorden for ukrudt og rødder. Luk kanterne af bedet med bassinfolie, der går mindst 20 cm ned i jorden, så der ikke kan løbe skvalderkål ind fra græsplænen. Genplant de stauder, I vil gemme, og supplér med nye ukrudtsstærke planter.

2. Klip alt ned med en græsslåmaskine.
Grav de planter op, som I vil beholde, rens dem, og sæt dem i et ”ventebed”, fx i køkkenhaven. Slå jævnligt det nedlagte staudebed med en græsslåmaskine, så vil de fleste planter inklusive skvalderkål forsvinde i løbet af et par år. Så evt. græs, så I har noget pænt at se på undervejs. Grav til sidst græstørven op, og begynd forfra i renset jord. En anden mulighed er at dække jorden med sort plast eller fiberdug i et par år. Læg evt. et lag bark over for et mere naturligt udtryk.

3. Sats på de nemme og stærke.
Grav de små roser og andre planter, der mistrives op, og smid dem ud. Supplér med nye robuste stauder, der breder sig med udløbere. Grav et stort hul til hver ny staude, og beklæd det med avispapir, så planten får ro til at etablere sig.

4. Luge, luge, luge.
Fjern al skvalderkål en gang om ugen, så kommer der ikke ny næring ned til rødderne, og planterne vil langsomt svækkes. Denne metode kræver vedholdenhed, men med tiden vil de rustikke stauder vinde over den svækkede skvalderkål, og jo mere stauderne breder sig og lukker jorden, jo sværere vil det være for skvalderkålen at generobre det tabte land.

Flere gode havetips: Sådan kommer du flisepest til livs

 

Robuste stauder, som kan klare sig imod skvalderkål

  • Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum.
  • Daglilje, Hemerocallis.
  • Fjerbusk, Aruncus dioicus.
  • Fredløs, Lysimachia.
  • Hosta, Hosta, storbladede sorter som ’Sharp Dressed Man’, ’Spotlight’, ’Diva’ eller ’Blue Angel’.
  • Høstanemone, Anemone hupehensis.
  • Japansk asters, Aster ageratoides.
  • Nældeklokke, Campanula trachelium.
  • Prydrabarber, Rheum australe.
  • Pæon, Paeonia.
  • Sibirisk iris, Iris sibirica.
  • Stor tusindstråle, Telekia speciosa.
  • Sæbeurt, Saponaria.

Skvalderkål er sundt ukrudt

Skvalderkål, Aegopodium podagraria, kendes bedst som udskældt ukrudt. Men de friske, unge blade egner sig fint til salater, stuvninger og supper. De er endda supersunde med et højt indhold af C-vitamin.

Skvalderkål er en plante, som efter mange haveejeres mening nok trives lidt for godt her i Danmark. Det er en flerårig plante på op til en meter, som hører til skærmplantefamilien, Apiaceae. Den blomstrer fra juni til september med hvide til svagt rosa blomster. Bladene er takkede i kanten, og lugten minder om selleri.

Skvalderkål er supersund med et næringsindhold på linje med spinat og et højt indhold af bl.a. C-vitamin. Den kan altså høstes og spises, men det er der kun få, som gør. I middelalderen blev den derimod betragtet som den næringsrige nyttevækst, den faktisk også er. Man regner med, at det var munke fra Mellemeuropa, som bragte planten med sig til Norden og Danmark. Sandsynligvis tyske munke, for skvalderkål går også under navnet tyskerkål flere steder i Norden. I klosterhaverne blev skvalderkålen dyrket ved siden af de andre nytteplanter, som munkene spiste. Herfra forvildede den sig, og pludselig var det så godt som umuligt at blive af med den.

Prøv også: Vores opskrift på bulgursalat med bønner og skvalderkål  

Ligegyldigt hvor skønt skvalderkål smager, kan det dog være svært at spise sig igennem hele bestanden, hvis urten allerede har overtaget store dele af haven. Skvalderkål kan specielt være en gene, når det breder sig ind i blomsterbedet, og overtager fuldstændig.

Her er det nødvendigt at gøre en indsats for at slippe af med planterne, så blomsterne igen kan få plads til at leve. I videoen får du Alt om havens havemand, Kenns, bedste tips til, hvordan du bliver skvalderkålen kvit.

Læs også: 12 nyttige tips til en bæredygtig have