Start op med gødning i april

Fuldt flor i bede og godt udbytte i køkkenhaven kommer ikke af sig selv. Det kræver gødning. Derfor er det vigtigt at gøde planterne, så de har alt, hvad de skal bruge. Sunde planter klarer sig også bedre mod skadedyr, så du har alt at vinde. Hvornår, med hvad og hvordan kan du få tips til her.

Tips og tricks til gødning af haven

Hvornår?

Hvornår du kan begynde at gøde, afhænger først og fremmest af temperaturen. Hvis gødningen skal frigive næringsstoffer til jorden, så kræver det, at jordens mikroorganismer er aktive. I løbet af april vil temperaturen i jorden oftest svinge sig op over seks grader, og så kan du begynde at gøde.  

Det afhænger også af planten. Alt afhængigt af hvad du gøder, kan tidspunktet justeres. Gød planterne, når de har brug for det. Når planterne er kommet godt i gang, så får de også brug for den ekstra hjælpende hånd. Køkkenhaven især vil nyde gødning, her skal der nemlig for alvor produceres. Hvis temperaturen tillader det, kan du gøde græsset lidt før resten af haven, og snart efter kan du gøde bede, buske og træer. 

Gød før det regner! Så ligger nærringstofferne ikke ubrugelige oven på jorden, men vaskes i stedet straks ned i jorden, hvor de gavner.

Du kan som tommelfingerregel gøde et par gange i løbet af sæsonen. Stop i august! Herefter skal planterne have lov at visne og gøre sig klar til vinteren.
Fx gødes roser i foråret, umiddelbart før de blomstrer, og igen efter første blomstring. 

Hvor meget?

Der er to huskeregler, når du selv skal vurdere, hvor meget gødning du skal bruge:

  • Det der vokser mest, bruger mest.
    Alt der giver frugt, grøntsager og bær nyder ekstra gødning, ligesom de planter, der producerer mange blomster. Især de der blomstrer længe eller flere gange, fx roser.  
    Modsat kan de langsomtvoksende planter klare sig med langt mindre, fx buske og træer.
  • Alt med måde!
    For meget næring svider planterne af. Frisk dyregødning kan planterne let få for meget af, ligesom kunstgødning er så koncentreret, at det er let at give for meget, og derved skade planterne. 

Følg producentens anvisninger nøje! Brug en vægt, når du afmåler kunstgødning. Gøder du med møg eller kompost, så er en håndfuld til hver plante i de fleste tilfælde rigeligt.

Hvilken gødning?

Læs: Gødning - vælg den rette til haven

Kunstgødning
Kunstgødnings største fordel er, at det er nemt. Det er let at anskaffe sig, og det er let at anvende. Anvisninger på emballagen gør det let at finde ud af, helt præcist, hvor meget de forskellige planter skal bruge, og hvilke planter der skal bruge hvad. Der findes universalgødning og specialiserede produkter, som fx gødning til roser eller græs.

Det er også let, at give en skadelig overdosis. Kunstgødning er et koncentrat, og hvis ikke det anvendes korrekt, så gør du hurtigt mere skade end gavn. Kunstgødning gør heller ikke noget for jordkvaliteten, da der kun tilføres mineraler. 

Produktionen af kunstgødning er ikke miljøvenlig.

Organisk gødning
Modsat kunstgødning så har jorden alt at vinde med organisk gødning. Når du tilføjer organisk materiale til jorden, øger du jordkvaliteten samtidig med, at der tilføres næring.  

Den letteste måde at gøde med organisk materiale er at lade planternes eget døde materiale blive liggende og formulde omkring planten, så de igen kan indgå i kredsløbet. Hvis du i efteråret har vinterafdækket dine bede med blade og kviste, kan du blot kultiverer materialet ud i bedene, og så er årets første gødning klaret. 

Der findes flere forskellige typer organisk gødning hos forhandlerne. Ofte er det piller fremstillet af organisk materiale som fx tang. Også her er det let at følge producentens anvisninger.

Dyremøg
Dyrs efterladenskaber er sprængfyldt med næring, og kan med fordel bruges i haven. De fleste typer møg skal en tur på komposten først, da det ellers vil svide planterne ─ det gælder fx møg fra høns. Hestemøg derimod er fyldt med uomsat plantemateriale og kan bruges direkte i bedene, og så er det ofte ret let at få fat i. De fleste rideskoler deler gladeligt ud de store mængder hestepærer, der ophober sig, når man dyrker ridesport.

Du kan med fordel vende hestemøg let ned i jorden med en kultivator - så giver du nedbrydningsprocessen et startskub. 

Læs mere: Brug hestemøg som gødning

Kompost

Egen kompost er nok den mest tilfredsstillende måde at gøde haven. Det er let, praktisk og miljøvenligt. Kompostering er et spændende projekt i sig selv!

Kompost, det vil sige omsat, organisk materiale, giver et godt tilskud af humusrigt jordforbedrende materiale, der gavner både jordstruktur og næringsindhold. Komposten spredes løbende ud gennem sæsonen, og de gode stoffer frigives langsomt i modsætning til kunstgødning, der opløses og hurtigt udvaskes. Komposten kan også bruges som jorddække i køkkenhaven -  både i vækstsæsonen og i hvile­perioden gennem vinteren. 

Til fremstilling kan du bruge fx visne blade, stængler, småkviste, halm, alt grønt affald fra haven og køkkenet. Næringsindholdet i din færdige kompost er dog afhængigt af, hvad du komposterer. Hvis det er rene plantedele, er indholdet af næringssalte mindre, end hvis du tilfører husdyrgødning som fx heste- eller hønsemøg. Under alle omstændigheder vil en kompost berige jorden og dermed dine planter. 

En håndfuld til hver plante er i de fleste tilfælde rigeligt, og vender du ligesom med dyremøg komposten let ned i jorden, så er processen i gang.

Læs videre: Sådan laver du din egen kompost