Hvorfor er nogle svampe giftige?

Vi lærer børn i en tidlig alder, at nogle svampe kan spises, andre er dødsens farlige.  En ting er at vide, hvilke svampe der er giftige, en anden er at vide præcis hvad det er der gør dem giftige.

4 forskellige svampegifte

Giftsvampenes virkninger kan inddeles i forskellige grupper nemlig cellegifte, nervegifte og tarmgifte. Har du indtaget giftige svampe, eller har du blot mistanke om, at du har indtaget dem, bør du hurtigst muligt søge læge.

Cellegifte

De alvorligste svampegifte er cellegiftene, de såkaldte amatoksiner. Amatoksinerne udøver deres giftvirkning ved at hæmme cellernes proteindannelse, som medfører, at leveren sættes ud af funktion. En forgiftning med amatoksiner er lumsk, idet den kan vise sig ved mave-tarm-symptomer, som så forsvinder igen efter nogle timer. Imidlertid er bedringen kun tilsyneladende, hvis man er forgiftet med amatoksiner, da den i løbet af et par dage vil blive fulgt af livstruende sygdom.
En anden slags cellegift, gyromitrin, findes i svampen stenmorkel. Gyromitrin er en stærkt giftig kvælstofforbindelse, som dels er kræftfremkaldende, og dels virker ved at blokere for aminosyrestofskiftet.
Generelt er cellegiftene - medmindre man er meget heldig - dødelige svampegifte.

Nervegifte

Det hyppigste svampegiftstof er stoffet muskarin. Muskarin påvirker det parasympatiske nervesystem, altså den del af nervesystemet, som regulerer mave- og tarmsystemets muskulatur. Muskarin går ind og erstatter stoffet acethylcholin, som er det stof, der formidler nerveimpulser, altså får nerverne til at reagere. Under normale forhold vil acethylincholin aktivere nerverne, hvorefter stoffet nedbrydes, og nerveimpulserne ophører. Muskarin udøver samme virkning på nerveceller, men er meget svært nedbrydeligt, hvorfor nerveimpulserne, som bliver til kramper, fortsætter med ubehagelige følger for patienten. Muskarinforgiftning kan der gøres noget aktivt ved, idet modgiften atropin ophæver virkningen af muskarin. En forgiftning med muskarin er derfor, når den behandles rigtigt, noget, man kommer sig over.

Tarmgifte

Den sidste slags svampegifte er gifte, der direkte påvirker mave-tarm-kanalen. Denne gruppe af giftstoffer er formentlig temmelig stor, til gengæld er de generelt ikke meget giftige. Oftest forårsager disse gifte lokal irritation i tarmsystemet med deraf følgende ubehag i form af kvalme, opkast og diarré, og symptomerne vil som regel forsvinde efter nogle timers forløb, når giften igen er ude af systemet.

Antabusvirkning

Herudover findes enkelte svampe, der har såkaldt antabusvirkning. Antabusvirkningen kommer fra stoffet coprin. Drikker du alkohol - endda op til flere dage, efter at du har spist coprinholdige svampe - risikerer du hedeture, hjertebanken, åndenød, hovedpine og angstfornemmelser. Baggrunden for de ubehagelige symptomer er, at der ophobes acetaldehyd i organismen. Acetaldehyd dannes, når kroppen nedbryder alkohol. Under normale forhold nedbrydes acetaldehyd af stoffet aldehyd-dehydrogenase. Imidlertid forhindrer coprin aldehyd-dehydrogenasen i at nedbryde acetaldehyd, og så ruller lavinen.