Guide: Opbinding og støtte til klatreplanter

Klatreplanter kan forvandle byrum, haverum og små altaner til frodige, grønne åndehuller. De klatrende planter er blandt andet populære, fordi de, med deres opadstræbende vækst, er med til at skabe frodighed i både højden og bredden: De kan gøre en grå væg grøn, skabe et levende loft på en pergola, lukke huller i hækken og beklæde en afskåret, trist træstamme med et tæppe af blade og blomster. 

Vild med klatreplanter? Lav dit eget harlekinespalier til altankassen

Klatreplanter klatrer forskelligt 

Klatreplanter findes i alverdens afskygninger med og uden blomster, og når du skal bestemme dig for, hvilken slags der skal forskønne din have, er det væsentligt at være opmærksom på, at klatreplanterne klatrer forskelligt.

Alt afhængigt af hvilken art de forskellige planter tilhører, vil de gøre brug af forskellige klatremetoder. Det betyder bl.a., at du skal være opmærksom på underlaget, de skal kravle op ad, samt om der er behov for, at du hjælper planten på vej ved fx at sætte et espalier op.

Se også: Sådan skaber du oasestemning på terrassen

4 planter med hver deres klatremetode

Vi har udvalgt fire forskellige klatreplanter med hver deres måde at klatre på. Når du ved, hvilken klatremetode din plante gør brug af, kan du nemmere hjælpe den på vej.

Blåregn snor sin stængel

Blåregn, Wisteria, er kendetegnet ved sine smukke, nedhængende blomsterklaser. Den tilhører ærteblomstfamilien, hvillket tydeligt ses på blomsterne. Planten er dog – modsat ærter – giftig for mennesker.

Blåregn klatrer ved at sno sin stængel om støtten. Da blåregn har en kraftig vækst og kan få en tyk stamme, er det vigtigt, at støtten er kraftig og robust, som fx et stativ, hegn, en pergola eller en mur med et espalier.

Klematis griber med sine bladstilke

Klematis, Clematis, kaldes også for skovranke og tilhører ranunkelfamilien. Den findes i et væld af forskellige afskygninger og kendes på de smukke, farverige blomster.

Klematis klatrer med sine bladstilke, der griber fat om mindre strukturer som fx småkviste og lignende. Den har brug for vandrette gribeområder for at kunne holde sig fast i regn og blæst. Hvis den udelukkende har en lodret støtte, vil den glide ned. Ved at sørge for både vandrette og lodrette gribemuligheder giver du klematissen de bedste betingelser.

Roser hager sig fast med torne

Klatreroser fås i mange forskellige sorter, der alle har det til fælles, at de klatrer med tornene. Det betyder, at de har brug for en robust støtte, som de kan hage sig fast i med deres torne. Her er det også velegnet med et par vandrette lister, som den kan støtte sig op ad.

Klatrerosen skal i de fleste tilfælde have en hjælpende hånd ved at bindes op. Det kan både være nødvendigt, hvis den bliver for flagrende, eller hvis den, på grund af blomsternes vægt, bliver tung i toppen.

Rådhusvin limer sig fast

Rådhusvin, Parthenocissus tricuspidata, er kendetegnet ved sine smukke grønne blade, der i efteråret skifter til forskellige røde og gyldne nuancer. Det er en populær facadeplante, som er med til at skabe grønne lodrette flader i gadebilledet.

Rådhusvinen klatrer ved hjælp af hæfteskiver, som udskiller en væske, der fungerer som lim og sørger for, at planten kan holde sig fast på underlaget. Det betyder, at rådhusvinen ikke har brug for nogen form for støtte - modsat de øvrige klatreplanter. 

Læs også: 10 tips: Indret en sansehave

I galleriet herunder kan du se billeder af de dekorative klatreplanter: