Planteliste - november og december

Salat, romainesalat, Lactuca sativa var. longifolia, 'Marshall'
Får store mørkerøde sprøde blade. Såning af salat om sommeren kan af og til volde problemer, fordi salatfrøene ikke vil spire ved for høje temperaturer. Den bedste spiretemperatur er 18-22°, men selv ved temperaturer ned til 4° kan frøene spire. Problemet kan løses ved at forspire planterne i en lille bakke et køligere sted og herefter prikle dem i potter, inden de plantes ud. På denne måde får du også smukke enkelte salathoveder frem for en række pluksalat. Forspir fra marts, eller så direkte fra april. Trives i almindelig muldjord i fuld sol. Bed 1.

Salvie, Salvia officinalis
Salvie er stedsegrøn og får smukke lyseblå-lilla blomster i maj-juni, som bierne elsker. Den skal klippes ned hvert år lige efter blomstringen for at forblive tæt. Klippes den ned i foråret, vil det gå ud over blomstringen. Trives i en veldrænet sandet muldjord i fuld sol. Tørketålende. Plantes forår-efterår. Bed 7.

Spinat, Spinacia oleracea. Der findes mange typer spinat. Prøv at dyrke flere forskellige sorter, og sammenlign smagen. Du vil opdage at smagen, og faktisk også fornemmelsen i munden når du tygger de rå blade, er meget forskellig. Trives i de fleste næringsrige jorder. Må ikke tørre ud. Fuld sol-halvskygge. Sås fra marts-efterår. Går hurtigt i stok i varme perioder. Bed 1.

Solbærsalvie, Salvia microphylla
En meget smuk og fintløvet busk med lysende røde blomster gennem hele sommeren. Planten udvikler sig bedst, hvis den får lov at vokse direkte i jorden, men den kan også sagtens bruges til krukker. Trives i næringsrig muldjord i fuld sol-halvskygge. Må ikke tørre ud. Plantes i foråret. Tåler ikke frost. Krukker i krydderurtebedet.

Tazetter, se narcisser

Timian, Thymus vulgaris. Timian, Thymus praecox, 'Pink Chintz' 10 cm
Plantes forår til efterår. Står i krydderurtebedene. Timian er meget tørketålende og egner sig derfor godt til sandet jord og direkte sol. Jo mere du høster, jo mere bliver der at høste. Lader du planten blomstre, vil bierne blive glade. Efter blomstringen klippes planten ned, så der igen kan dannes friske blade. Bed 6 + 11.

Tulipan, Tulipa sp. Løg i krukker.
Tulipan, Tulipa. Tulipaner deles ind i 15 forskellige grupper. De fire af grupperne er botaniske tulipaner, som er de mest hårdføre, der kan trives de fleste steder. Sættes i efteråret. Blomstrer i april-maj.
Generelt skal tulipaner stå i en veldrænet næringsrig jord, som gerne må være kalkholdig. Trives ikke i sur jord. Fuld sol-halvskygge. De fleste typer skal med jævne mellemrum graves op og hvile sommeren over for at bevare blomstringen, men alligevel holder mange af de moderne typer kun nogle år. Pernille har valgt:
'Annelinde': Dobbelt sen pæontulipan. Lyserøde blomster og brogede blade.
'Trés Chic': Hvid liljeblomstrende tulipan.
'Charming Lady': Dobbelt sen tulipan med gul-orange blomster.
'Apricot Beauty': Enkel tidlig tulipan med fersken-abrikos blomster.
'Lilac Perfection': Dobbelt sen pæontulipan. Blålilla blomster.
'Verona': Dobbelt tidlig tulipan med cremefarvede blomster.
'Angelique': Dobbelt sen pæontulipan. Violet-pink blomster.
'Weber's Parrot': Papegøjeblomstrende tulipan med pink-hvide blomster.
'Pink Fountain': Frynset tulipan i hvid/lyserød.
'Queen of Night': Enkel sen tulipan med meget mørke sort-røde blomster.
'Blue Diamond': Dobbelt sen tulipan med lilla blomster.
'Pink Diamond': Enkelt sen tulipan med pink blomster
'Holland Chic': Liljeblomstrende tulipan i hvid/rosa.
'Groenland': Viridifloratulipan med enkelt blomst i grøn/rosa.
'Purple Prince': Enkel tidlig tulipan med lilla blomst
Tulipa turkestancica, lille vild tulipan, der kun bliver 10-20 cm høj. Blomsterne folder sig helt ud til hvide stjerner med gul midte.
Botaniske røde tulipaner, Narcissus pseudonarcissus. De botaniske tulipaner er tidlige og blomstrer med enkle store blomsterhoveder. Bladene er ofte plettede eller stribede.
Vintergæk, Galanthus nivalis
Grav vintergækkerne op med jævne mellemrum, og del dem, så de får plads igen. Tætte tuer af vintergækker blomstrer kun lidt. Del tuerne, mens de blomstrer eller umiddelbart efter blomstringen. Lægges, så snart løgene er kommet til salg, da de kan tage skade af at ligge og tørre. Foretrækker en veldrænet gerne lidt leret muldjord. Halvskygge-skygge. Ligger overalt i haven.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus
Kan forspire fra marts og plantes ud i maj eller sås direkte i april. Almindelig veldrænet havejord i fuld sol. Knib småplanterne, så de danner sideskud. Er vinteren mild, kan ærteblomsterne sås på en beskyttet plads i november og overvintre til foråret.
'Beaujolais': Vinrøde duftende blomster på lange stilke.
'Lizbeth': Lyserøde duftende blomster på lange stilke.
'Mollie Rilstone': Cremefarvede blomster med en fin, gammelrosa kant på lange stilke.
'Painted Lady': En gammel, tofarvet sort med hvide og lyserøde blomster.
'Wiltshire Ripple': Hvide, duftende blomster med mørkerøde prikker og kanter.
+ Mixede farver. Mistbænken.

Læs også:
Se plantegningen af Pernilles have
Mere om Pernille Sparsø

Følg Pernilles have i magasinet Isabellas - 4 numre for 149 kr. Køb det her!