Havekalender: April i haven

De blomstrende forårsløg har været i gang længe – de frygter ikke lidt forårssne. Andre planter er noget mere sarte, så det gælder om at planlægge sig ud af april måned. Ukrudtet er ude af starthullerne præcis i det øjeblik, at vejret tillader det. Før du har set dig om, er haven for længst gået i gang uden dig. Vi har samlet inspiration til gøremål i haven i april, hvis du ligesom os bare gerne vil have noget at rive i. 

April: Gøremål i haven

En arbejdsliste for april kunne sagtens se sådan ud:

  1. Klargøring af køkkenhaven - luge, grave, og sprede kompost - dæk af med plastik. 
  2. Forspiring af tomater og agurker til drivhuset. Måske også solsikker for sjov?
  3. Beskær roserne, sommerfuglebusken og lavendlerne. 
  4. Slå græsset første gang - og skær kanten, det er på tide. 
  5. Mal bord/bænkesættet - og legehuset, hvis der er maling tilovers. 

Planlæg pligter – og slap af

En prioriteret liste er altid en god idé, og generelt for haven er det godt at huske på ambitionsniveauet. Hvad er vigtigst for dig? Og hvad med havens øvrige brugere – familie og dyr? Skal haven være pæn og ordentlig? Eller er haveprojekter noget der først og fremmest skal være spændende og sjovt? Jo mindre din samvittighed tillader din arbejdsliste at være, jo mere tid er der til at drive den af i en forårssolplet. Hvis du er afklaret, så gør det måske ikke noget at havemøblerne igen i år ikke bliver malet.
 

Jordforbedring

Det er en oplagt aprilopgave at klargøre jorden de steder, hvor du vil så og plante. Rødder nyder god jord, der er luftig nok til, at de kan trænge igennem den, men fast nok til at jordens næring ikke forsvinder med regnen. Jorden skal være frugtbar, mørk, og med en god balance mellem mineraler og organisk materiale. Spred gødning eller kompost, før du gennemgraver jorden. 
 
 
Hvis du vælger at gennemgrave jorden, så lad være at gøre det i meget vådt eller tørt vejr - det ødelægger strukturen i jorden. Tilsæt kompost og arbejd det ned i jorden på en frisk forårsdag. 
 

Det kræver lidt teknisk snilde at grave og lufte jorden i dybden:

  1. Grav jorden i striber á ca. en spades bredde. 
  2. Grav i første stribe det øverste jordlag af, og læg det til side i fx en trillebør. 
  3. Løsn så det nederste jordlag med en greb. Bland evt. med kompost. 
  4. Flyt det øverste jordlag fra striben ved siden af over i den første stribe. 
  5. Fortsæt bevægelsen, og slut af med at komme jorden fra første stribe i den sidste.

På større stykker kan det være en fornuftig idé at leje en havefræser til at lufte jordens øverste lag.  

Regnorm nedbryder, ilter og dræner jorden, og god jord lokker regnormen til – så når først du er i gang, så får du hjælp. Når jorden er som den skal være, kan du nøjes med at lægge et lag kompost på jorden i foråret. Når du spreder kompost i eksisterende bede, så lokker du også ormene til at gennemarbejde jorden de steder, hvor du ikke kan grave. Hvis ikke du kender din jord, så kan du få lavet en jordbundsanalyse, både på planteskoler og flere steder på nettet. Med din jordbundsanalyse i hånden kan du få hjælp af en fagperson til at vurdere, om der skal gøres noget ydereligere ved din jord, for at den bliver god. 
 

Den første ukrudtsindsats

I ukrudtskampen er en tidlig indsats den bedste taktik. Hvis du luger fra start, så får du has på det der har overvintret, før det spreder nye frø.
Du kan være ekstra effektiv, ved at lokke ukrudtet frem. Når du har klargjort jorden i køkkenhaven, så dæk den til med plastik. Ukrudtet vil hurtigt spire, og da du endnu ikke har plantet afgrøder på stykket, så er det let få ramt på de ukrudtsplanter der har gemt sig i jorden.  
 
En anden tilgang er at overveje dit ukrudtsbegreb, og lade haven være vild med vilje. Mange af de ting der selvsår sig og spirer frem i haven, er ofte planter med skønne blomster eller nyttige egenskaber, og dem kan man lade være, hvis man vil. Ret i stedet opmærksomheden imod de ting der spreder sig heftigt - vi kender alle til skvalderkål - eller det, der måske ikke er så behageligt, som brændenælder og tidsler. Men også disse planter er er yndefulde, hvis de får lov, og fx brændenælder lokker flokke af admiralsommerfugle til. 
 

Forspiring og store forventninger

Det ligger dybt i os som mennesker at frydes over at så og se frø spire. Forspiringen er en af de første grønne forårssysler, der ikke synes at have karakter af pligter, og så er det en stor del af planlægningen af den kommende vækstsæson.
 
Jorden er vigtig, og de små planter nyder godt af et fint vækstmedie. Så- og priklemuld er velegnet, og så kan du købe det i de fleste dagligvarebutikker i marts og april – butikkerne har luret, hvad vi laver i disse måneder. 
 
Der findes mange forskellige beholdere at forspire i, nogle smartere end andre, men vigtigst er, at din beholder eller bakke kan rumme lidt jord og et par frø. Der findes roottrainers, rootmasters, og plugsæt med selvvanding. Simplest er at så i såbakker, fiberpotter og tørvebrikker, for slet ikke at nævne de plastikurtepotter de fleste akkumulerer over en sæson fra andre indkøbte planter. Næsten lige så gode er æggebakker og mælkekartoner, og så er det genbrug der giver godt humør. 
 
Alt efter hvornår du vil høste dine afgrøder, kan du forspire tidligt eller sent. Forspir hver sort af flere omgange for at strække høsten over en længere periode. Først i april kunne du forspire rødbede, blomkål, spidskål og rødkål. Tomat, broccoli, bønner, agurk lidt senere. Sidst i april kunne du forspire majs, squash og græskar i potter. Den bedste måde at vide om og hvornår et frø skal forspires, er ved at læse på frøposen. Nogle sorter er tidligere end andre, de tidlige tomatsorter kan sås i marts imens andre sorter har godt af at være lidt sent på den.
 

Køkkenhave og sædskifte

Planlæg et sædskifte, så får du mere ud af jorden. Sædskifte er en gammel landbrugstradition, der sikrer at den samme afgrøde ikke står det samme hvert år. Det sikrer at jorden ikke bliver udpint, og at der er mineraler og næring nok af den type, som en given plantegruppe bruger, og det sikrer, at der ikke sker en opformering af de sygdomme og skadedyr, der nyder en bestemt plantegruppe. 
 
Turbostart køkkenhaven ved at dække jorden med plastik. På den måde varmer du jorden hurtigere op, og så er den tidligere klar. Når vejret er lunt, og jordtemperaturen er over 8 grader, så er det tid til at lægge kartofler. 
 

Beskæring i april 

Tidlig april er for mange planter et ret godt tidspunkt at lave foryngende beskæring. Klip dværgbuske og de buskagtige stauder ned. Det kunne være lavendel, isop, perikon eller krydderurter som fx rosmarin.  
Beskær dine roser, så de laver nye friske skud. Skær altid grenene af lige over en knop, der vender væk fra plantens centrum. Planlæg rosens form, så den bliver pæn og harmonisk. Fjern alle døde og skadede grene.
 

Udendørs malerarbejde

Træværk falmer, skaller og bliver angrebet af svamp. Det kan være stakit, plankeværk, redskabsskure, bænke, havemøbler, og hvis du har børn er der sikkert legehus, gyngestativ, børnetræmøbler m.m. – måske har du endda facader beklædt med træ. Alle træflader skal vedligeholdes og gennemgås hvert forår. Når vejret er blevet lunt, så kan du male, og det gør april til en oplagt måned at gennemgå træværket og sørge for, at det går dette års havesæson i møde flot og nymalet.  
 

… og hvornår skal jeg begynde at slå mit græs?

Ofte er det hen i april, det skal gøres første gang. Når plænen er lang, mere end 7-8 cm, og når jordtemperaturen er over 8 grader. Nogen siger, at græsset først skal slås, når kartoflerne er lagt. 
Det vigtigste er, at du ikke klipper den for kort de første par gange. Så får græsplanterne lov at få ordentlig fat, og så formår de selv at bekæmpe mos og ukrudt. 

April er også en glimrende måned at reparere på græsplænen - hvis der er gule områder, kan du gøde, og hvis der er huller eller ujævnheder, kan du jævne med en omgang topdressing. 

 
Hvis du har mere mos end plæne: Fjern og forebyg mos i græsplænen.