Skab magi haven med lanterner, fakler og lyskæder
Haveindretning

Skab magi i haven med lanterner, fakler og lyskæder

Tekst og 17.09.2021
foto: Jytte Boch.
Kom med indenfor i Margit Bruuns fantastiske have, hvor lanterner, fakler og lyskæder oplyser haverummene og orangeriet. Vi har fået hendes bedste tips til at gøre stilen efter i haven eller på altanen.

I Margit Bruuns have er der hyggeligt hele året rundt! I årets køligere måneder lyser hun nemlig haverummene og orangeriet i sin 5.000 m2 store landbohave op med et væld af yndige lanterner, fakler og lyskæder.

Vi har fået Margits bedste tips til små og store lysende dekorationer, som du kan gøre efter i din egen have eller på altanen. Få masser af inspiration fra de fine billeder i galleriet.

Få Margits tips til at lyse haven op:

Indret en lysende hyggekrog
Selvom det er koldt i efteråret og vinteren, kan man godt iklæde sig en varm frakke, hue og vanter og sætte sig ud i haven med en kop varm te en halv times tid.Indret en hyggekrog til formålet med havemøbler af jern, der tåler kulden, lanterner og potter med hyacinter.
Nyd solens sidste stråler
Margit oplever hver aften sæsonens smukke, rødmende solnedgange fra en havebænk med gran og en lanterner.
Lysende espalier i whiskytønde
Om vinteren er whiskytønderne i Margits have fyldt med gran og englehoveder af gips. Lyskæder er snoet rundt om plantestativet af jern. Du kan selv lave et stativ magen til af pilegrene, som du stikker i jorden og binder sammen foroven.
Lys indgangspartiet op
På begge sider af den lange indkørsel står kegleformede plantestativer med klematis og slyngroser.I årets kølige måneder bliver de pakket ind i lyskæder, så de danner en smuk, oplyst allé op mod huset.
Strålende velkomst
På det gamle gasbord ved husets hovedindgang står en flot gammel lanterne med bloklys og ved siden af en lerpotte med planten pletter i luften.Sidstnævnte er nærmest pakket ind i en stor lyskæde, der lyser så klart op, at gæsterne uden problemer kan finde vej til hoveddøren i mørket.
Tænd bøgehækken
To bøgehække ind til orangeriet er bundet sammen foroven, så de danner en bue.Hækkene er beklædt med lyskæder, så man kan se dem inde fra huset.
Tænd et bål
Bål er altid hyggelige, og børn elsker dem. Så tænd et bål på terrassen eller i haven, så du kan nyde duften og synet af gløderne, mens børnene laver snobrød eller rister pølser og skumfiduser.
Sukkulenter i varmt selskab
Margit laver mange skønne opstillinger langs husmuren. Her er en vindueskarm hængt fast på husmuren med en hængende altankasse med sukkulenter.Nedenunder står et bord med gæskar og grønne planter i zinkkrukker samt en gipsengel og to hvide lanterner. En lille hyacint giver lidt farve og romantik.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.