Dyrk dine egne svampe

Svamperiget spænder over omkring 100.000 kendte svampearter ud af de 1,5 millioner arter, man gætter på, der findes. Deres historie rækker helt tilbage til livets opståen på jorden, og de har træk til fælles med både planter og dyr. 

Svamperigets forunderlige historie

Herhjemme findes der omkring 8-10.000 arter. De fleste af de svampe, som sætter større frugtlegemer over jorden, findes i skove, hvor de vokser op om efteråret, når vejret er tilpas køligt og fugtigt.

Et fællestræk for svampe er, at de indgår i naturens nedbrydning og omsætning af døde planter og dyr, og derfra skiller vejene sig og forgrener sig ud i vidt forskellige egenskaber. Nogle svampe er dødeligt giftige selv i bittesmå mængder, andre spiselige og sunde med et højt indhold af kulhydrat, protein, vitaminer og mineraler.

Medicinske svampe

Nogle har helbredende og sygdomsforebyggende virkning og har fået en helt enestående betydning, siden lægen og bakteriologen Alexander Fleming i 1928 tilfældigt opdagede mugsvampens, Penicillium notatum, bakteriedræbende effekt og kom på sporet af penicillin.

I Kina og Japan har svampe været brugt medicinsk i tusindvis af år, og i dag forskes der også herhjemme i medicinske svampes virkning i forebyggelse og behandling af kræft.

Til medicinske svampe hører bl.a. shiitake, Lentinula edodes, og maitake, Grifola frondosa, begge udbredte spisesvampe i Asien. Shiitake er i dag en af de mest populære spisesvampe i verden og ret let at dyrke selv.

Sådan dyrker du svampe indendørs og udendørs

Shiitakesvamp dyrket på bøgestamme.

sådan dyrker du svampe

Start en svampekultur

For at dyrke svampe skal der først mycelium til. Myceliet er den underjordiske del af svampen, mens svampene, vi ser over jorden, er frugtlegemer, hvor sporer til formering dannes og spredes med vinden.

Ikke alle arter formerer sig med frugtsætning, men alle arter danner mycelium. Det består af et trådet netværk bygget op af cellestrukturer kaldet hyfer.

Myceliet gennemvæver det, svampen vokser i, og kan blive både vældig stort og meget gammelt. Det største kendte eksemplar af en svamp er en mørk honningsvamp, Armillaria ostoyae, fundet i USA, som med en størrelse på 9,6 km2 er den største levende organisme i verden. Også alderen er imponerende, den menes at være 2.400 år gammel, måske endnu ældre.

Når man dyrker svampe, kan man se myceliet gennemvæve vækstmediet, til det er helt dækket af et hvidt lag, før svampene begynder at vokse frem. 

Østershat regnes for en af de nemmeste svampe at dyrke og er en oplagt begyndersvamp.

Sådan dyrker du svampe indendørs og udendørs

Østershatte kan blive meget store, så de giver en dejlig tilfredsstillelse som begyndersvamp.

Tips og tricks til mycelium

  • Mycelium til spisesvampe kan købes friskt og klar til brug i forskellige netbutikker og opbevares i køleskab to-tre dage inden brug.
  • Har man mod på det, kan man også selv høste mycelium. Det kræver friske svampe med mycelium på roden, hvor det vokser som hvid ”pels”.
  • Man skal naturligvis vide helt præcist, hvilken svamp man har med at gøre. Nogle spiselige og giftige svampe kan minde en del om hinanden, det gælder f.eks. hvid champignon og hvid fluesvamp, som er en af de giftigste svampe, der vokser herhjemme.
  • I butikker kan man af og til finde friske champignoner og østershatte, hvor roden ikke er skåret af, og hvor der er dannet mycelium, som kan bruges til at starte en svampekultur.

Kaffegrums, halm eller træstammer?

I naturen vokser svampe på organisk materiale, og de kan dyrkes på stort set alt organisk lige fra træstammer, korn og halm til løvtræssavsmuld, pap og kaffegrums. 

Uanset hvilket materiale du vælger, er det vigtigt, at det er økologisk dyrket, så det ikke indeholder rester af svampegifte.

Kaffegrums har den fordel, at det både er et organisk materiale, og at det under bryggeprocessen bliver pasteuriseret og dermed er sterilt. 

To fluer med et smæk, for det er vigtigt, at vækstmediet er pasteuriseret, så der ikke er konkurrerende svampesporer på spil i opstartsfasen, som kan ødelægge høsten. Det kan f.eks. være mugsvampe, hvoraf kun nogle arter er spiselige såsom Penicillium roqueforti og Penicillium camemberti, der begge bruges i osteproduktion.

Dyrk svampe på kaffegrums - 3 steps:

  1. Grumset blandes med mycelium i en plastbeholder eller dyrkningspose med små huller. Plastbeholderen skal også have et par huller, svampene kan vokse ud af, og hullerne dækkes af tape.
  2. Der fyldes jævnligt på, til beholderen eller posen er fuld, og grumset er helt hvidt af myceliet.
  3. Efter 10-14 dage begynder svampene at mase sig ud, og når de har vokset sig store, er de klar til høst.

Myceliet kan bruges flere gange med frisk kaffegrums.

Sådan dyrker du svampe indendørs og udendørs

Østershat dyrket på økologisk kaffegrums tilsat avner fra ristede kaffebønner og kalk.

Dyrk svampe på halm - 3 steps:

  1. Pasteuriser halmen ved at klippe det i 10-15 cm lange stykker og varm det i en gryde vand ved 70-75° i en times tid. 
  2. Dræn vandet fra gennem en sigte, og lad halmen køle ned til stuetemperatur.
  3. Myceliet og halm lægges lagvist ned i en ren plastbeholder, et glas med metallåg eller en dyrkningspose med små huller, så der kan komme lidt luft til. I plastikbeholderen kan man lave et par huller, som svampene kan vokse ud af, disse lukkes til med tape. 

Undervejs sprittes hænder/handsker og redskaber af for at holde processen steril. Når beholderen er fyldt, lukkes den til.

Sådan dyrker du svampe indendørs og udendørs

Spand med kogt halm og træflis, tilsat gips som en slags gødning, podes med østershatmycelium.

Dyrk svampe på træstammer - 3 steps:

  1. Dyrker du svampe på træstammer, hvor eksempelvis de træboende shiitakesvampe trives godt, skal du bruge nyfældet træ, fældet i perioden fra løvfald i efteråret i oktober til udspring i foråret i marts/april, hvor der er mest saft i træet og dermed fugt til svampene.
  2. Når træet har ligget i seks-otte uger, så dets naturlige forsvar mod svampe er dødt, borer du huller i stammerne og banker trædyvler podet med mycelium i dem, hvorefter du lukker hullerne med varm voks.
  3. Læg stammerne et fugtigt, skyggefuldt sted på en palle eller med nogle grene under, så de ikke er i direkte kontakt med jorden og får andre svampesporer på sig. Overbrus dem jævnligt, så de ikke tørrer ud. 

Og så handler det ellers bare om at væbne sig med tålmodighed, til der efter to-tre år kommer svampe på stammerne. 

Sådan dyrker du svampe indendørs og udendørs

Dyvler podet med østershatmycelium bankes ind i borede huller i træstammen. Når dyvlerne er banket i, lukkes der med varm, organisk voks for at slå bakterierne omkring dyvlerne ihjel og lukke hullet, så der ikke sætter sig luftbårne sporer.

Fugt og temperatur

For alle de forskellige fremgangsmåder gælder, at temperaturen og passende mængder fugt og ilt er vigtigt. I vækstfasen, hvor myceliet breder sig og efterhånden gør vækstmediet helt hvidt, er mørke og stuetemperatur, 20-25°, optimalt.

Når frugtsætningen begynder, for østershatte efter to-tre uger, åbnes beholderne lidt for at gøre plads til svampene: Enten ved at skære revner i plastikposer eller fjerne låget fra glasset eller plastikbeholderen.

Har du lavet huller i plastikbeholderen, som svampene skal vokse ud af, fjernes tapen, når svampene begynder at presse sig ud igennem den.

Sådan dyrker du svampe indendørs og udendørs

Grosæt til østershat, bestående af spand og mycelium til at dyrke østershatte i eget kaffegrums. 

Dyrk som i skovbunden

Nu er der behov for lys (dog ikke direkte sollys) kombineret med en lavere temperatur på 15-20° og høj luftfugtighed, for at svampene kan vokse. Det er typiske forhold i skovbunden tidligt på efteråret, hvor svampene begynder at dukke op der.

Har man ikke sådanne forhold ved hånden, kan man klare det ved at spraye lidt vand på svampene med en vandforstøver med jævne mellemrum. Efter en-tre uger vil svampene være klar til høst. 

Der kan høstes flere gange på samme vækstmedie, men udbyttet vil aftage en del efter første høst. Myceliet kan genanvendes ved at tilsætte nyt vækstmateriale, hvad enten det er kaffegrums eller halm.