Brug græskar som pynt i haven

 
Græskar hører efteråret til, men er du ikke til de uhyggelige og til tider barnlige græskarudskæringer, kan du sagtens pynte op med græskarrene på anden vis. Græskar er nemlig ikke nødvendigvis lig gys. De kan også bruges i fine opstillinger.
 

Pynt op med græskar i haven

 

 
 
Græskar kommer efterhånden i mange forskellige former og farver, så du har mulighed for at mixe de traditionelle, orange græskar og fx grønne græskar. Og oftest skal der ikke meget til for at lave en fin opstilling med græskar, fordi de er dekorative i sig selv.
 
Saml små græskar i en trækasse, læg nogle få græskar vilkårligt foran indgangen eller på terrassen, eller sæt græskarrene sammen med krukker med feminine efterårsblomster.
 
 
Du kan også bruge græskarrene på en lidt mere alternativ måde ved at skære dem over på midten, udhule dem og fylde de forskellige græskar med henholdsvis fuglefoder eller stearinlys. På den måde har du noget pænt at kigge på, samtidig med at fuglene nyder godt af det.
 

Få inspiration til at bruge græskar som pynt i haven i galleriet: