Sådan får du en grøn græsplæne uden mos

Et grønt og mosfrit græstæppe er noget, de fleste haveejere ønsker sig. Ved at bruge en god, langtidsvirkende gødning med et højt indhold af kalium og nyttige jordbakterier, kan du skabe grundlaget for en stærk og sund plæne, der er modstandsdygtig over for mos, slitage og tørke. Vi guider dig til, hvordan du gør det på nem og effektiv vis.

En sund græsplæne holder mosset væk

Den friske, mørkegrønne farve, der viser, at græsset trives og er fyldt med voksekraft, kan du få ved at vælge en gødning, der har et højt indhold af kalium og magnesium. Helt afgørende er det desuden, at der også er et velfungerende mikroskopisk liv i plænen i form af komposterende bakterier. Disse medvirker til, at filtlaget (uomsatte organiske rester fra rødder, plæneklipning og mos) i græsplænen effektivt bliver omsat til humus og nyttig næring for græsset. I en luftig og veldrænet plæne vil mosset desuden have dårlige vækstbetingelser.

Græs kræver meget næring, mens mos kan klare sig med ingenting. Mistrives græsset på grund af gødningsmangel, tager mosset let over. Ved at give plænen de nødvendige næringsstoffer vil græsset i højere grad være i stand til at holde mosset i skak. En levende græsplæne vil derfor være med til at bremse mosvæksten i plænen.

Til god pleje hører også eftersåning med nye græsfrø, og der findes græsblandinger til forskellige behov. Slå plænen jævnligt, så den forbliver tæt og sund. I tørre perioder kan du sætte klippehøjden lidt op, så græsset lettere klarer sig.

Giv plænen en forårsmakeover

Osmo Vertigazon Plænekur er en miljøvenlig og skånsom håndsrækning til din plæne. Den fingranulerede og langtidsvirkende gødning er sammensat af animalske og vegetabilske biprodukter som fx fjermel, blodmel, mel af kakaoskaller og vinasse og er tilsat bestemte gavnlige bakterier. Det giver et organisk/mineralsk NPK-gødningsstof (6-1-17) med magnesium (2 %).

Sådan bruger du Vertigazon Plænekur:

• Drys indholdet ud direkte på plænen én gang pr. sæson.

• Efter to-tre uger rives plænen igennem, og dødt og løst mos fjernes.

Produktet misfarver ikke fliser eller beton, da det ikke indeholder jernvitriol/jernsulfat.

TIP: Brug Osmo Vertigazon, når temperaturen er 12-14° eller mere for at få den største virkning. Er temperaturen lavere end 10°, vil virkningen være mere begrænset. 

Læs mere på Osmo.dk