Plantning og pasning af pæoner og bonderoser

Pæoner og bonderoser er to sider af samme sag. Nogle pæoner kaldes bonderoser, mens andre kaldes for silkepæoner eller blot pæoner. Forskellen ligger i blomstringstidspunktet, højden og væksten.

Bonderosen blomstrer fra maj til slutningen af juni, hvor den afløses af silkepæonerne, som blomstrer frem til slutningen af juli.

Bonderosen bliver ca. 60 cm høj mod silkepæonens 80-100 cm.

Silkepæonen er opret i væksten med blanke blade, mens bonderosen breder sig mere og har mere matte blade.

Pæoner og bonderoser

Pæonerne kan groft sagt deles op i to typer, nemlig staudepæoner (Paeonia) og træpæoner (Paeonia suffruticosa). Staudepæonerne dækker alle de arter af pæoner, som er urteagtige om sommeren og visner helt ned om vinteren, mens træpæonerne dækker de pæoner, der vokser som en busk, altså har grene med blade og blomster i vækstsæsonen og står med nøgne grene om vinteren.

Der findes forskellige arter, når der tales om pæoner: Træpæoner, itho-hybrider og silke-pæoner, og bonderoser. 

PÆON-ARTER

  • Træpæoner
    Træpæoner kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 10-15 cm under jordoverfladen. De blomstrer i maj.
  • Bonderoser
    Bonderoser kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 3-5 cm under jordoverfladen. De blomstrer i maj-juni.
  • Silkepæoner
    Silkepæoner kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 3-5 cm under jordoverfladen. De blomstrer i juni-juli.
  • Itoh-hybrider
    Itoh-hybrider kan plantes hele året. De skal plantes, så podestedet er 3-5 cm under jordoverfladen. De blomstrer i juni.

Plant rigtigt – og få størst udbytte

Mange af pæonerne stammer fra barske områder nær ørkener og i bjergområder, så de er faktisk både hårdføre og nemme at dyrke, men de skal plantes rigtigt. 

Pæonen trives i almindelig veldrænet muldjord og vil gerne stå i direkte sol hele dagen, men kan nøjes med mindre. 

Træpæonen skal helst stå et sted uden forårssol fra morgenstunden, ellers kan den springe ud for tidligt og få frostskader.

Da blomstringen varer kort, kan du med fordel blande pæonerne med andre stauder.

Fælles for dem alle er, at de er meget nøjsomme, og trives i de fleste jordtyper. Helt almindeligt havejord er fint, de kan bare ikke lide at vokse i surbundsbede, og der må ikke være stående vand, der hvor de er plantet.

Bliv en af os blomsterelskere med et abonnement på Isabellas

Vanding og gødning

Du kan plante pæoner i din have, så længe det er muligt for dig at stikke spaden i jorden. Det er ikke en plante, du behøver at rende og vande hele tiden. 

På deres oprindelsessted gror pæoner naturligt i stenet og porøs jord, derfor stiller de ikke store krav til gødning. Træpæoner må gerne få gødning i foråret, mens du skal vente med at gøde staudepæoner, til de er afblomstret. Læg et par centimeter kompost på jorden omkring planten, så gødes den langsomt og jævnt, mens jorden vil holde sig fugtig og ukrudtsfri.

I modsætning til mange andre stauder er det en god idé at fjerne det visne løv om efteråret, så eventuelle svampe ikke overvintrer og smitter næste års planter. Oplever du svampeangreb i dine pæoner, er det vigtigt at klippe de angrebne blade/skud af. 

SOL ELLER HALVSKYGGE

Når det gælder placering i haven, så elsker pæonerne sol, men de kan også leve i halvskygge. Skyggen medfører dog bare, at planterne ikke får nær så mange blomster.

Der er to udfordringer, når du har pæoner i haven:

Pæoner kan angribes af skimmel, hvorefter stilken vil lægge sig ned. Forebyg ved at plante pæonerne med god plads mellem hinanden og sørg for kun at vande i jorden og ikke på bladene i tørkeperioder. Planten kan heldigvis vokse sig fra sygdommen.

Den anden udfordring er tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed, for nogle gange kan pæonerne godt være længe om at komme i gang. Men når du står og kigger på dine første blomster, vil du sande, at det var hele ventetiden værd.

I galleriet nedenfor kan du blive klogere på 7 smukke pæonsorter og få opskriften på tre smukke dekorationer: