Liljekonval - pasning og pleje

Convallaria majalis charmerer både med duft og ynde. Den minder mange om forårsskoven, der netop er grønnet, og forårsbrylluppet, hvor den i brudebuketten både matcher og kan måle sig med brudekjolen. Den er romantisk, men den er også meget giftig!
 

Liljekonval, dyrkning af en giftig skønhed

Hele planten er giftig og forveksles let med ramsløg. Ramsløg dufter ganske bestemt af hvidløg - det er den bedste måde at kende de to fra hinanden. Vær forsigtig. Vask hænder, når du har håndteret den, og sørg for, at børn ikke kan nå hverken blade, blomster, bær eller vasevand. 
 
Udseende
Liljekonval er en 30 cm høj staude, der breder sig med udløbere. Bladene bliver op imod 20 cm lange, og er friskgrønne og buenervede. 
 
Blomstring sker fra maj til juni, og blomsterne står i aks, med nikkende klokker, der dufter dejligt. Den er oftest hvid, men ses også i rosa. Frugten er sparsomme, røde bær.
 
Den er hjemmehørende, og findes vildt i flere danske skove. Her ses den vilde form med lidt færre blomster pr. plante end i haven.  
 
Rosa former ses ofte under navnet Convallaria majalis var. rosea. Sorterne varierer ikke meget fra hinanden, de er typisk nuancer af hvid og rosa. 'Grandiflora' er har fx større blomster, imens 'Fortin' blomstrer senere.
 
 
Plantning, hvor og hvordan?
Liljekonval trives i skygge, men tåler også solen. Det gør den til en populær bunddækkeplante, og den tætte vækst holder ukrudt stangen. Liljekonval er en skovbundsplante, og gør det godt som sådan, under træer og buske, særligt i busketter.   
 
Planten klarer sig fint i de fleste typer jord, men nyder særligt en humusrig, og fugtig jord. Den kan plantes i klynger 9 planter pr. m2.
 
Pasning og formering
Når planten er visnet ned hen imod vinter, kan du lægge et lag kompost over. Det både beskytter og beriger jorden, så liljekonvallerne har de bedste forhold at starte fra til foråret. 
Liljekonval kræver ellers ingen særlig pleje, og når den trives vil den brede sig som et tæt tæppe. Formering kan ske ved deling af planten, når en klynge er blevet særligt tæt.